Stakkels dumme tigre

Helen Bannermann: Historien om lille sorte Sambo, 1899.

Lille sorte Sambo, bogforside. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

»Historien om lille sorte Sambo« minder om, at tiderne skifter, og det samme gør synet på omverdenen og på næsten. Hvad der kan opfattes som racistiske stereotyper i dag, var uskyldigt for mere end 100 år siden, da Helen Bannermann, en skotsk forfatter bosat i Indien, skrev og illustrerede bogen, der siden er blevet elsket af generationer af børn. Indtil det gik op for os, at den afspejler kolonimagtens syn på de indfødte.

Eller gør den? Sambo er en særdeles snedig og ressourcestærk dreng, der overvinder et af verdens farligste rovdyr og får en ustyrlig mængde pandekager bagt af smør fra de tigre, han overlister. Det er altså en mytologisk fortælling af den slags, børn i en vis alder forstår som en bedrift. En dreng kommer ud for noget farligt, men klarer sig og bliver belønnet. Tigre kan blive til smør, hvis de løber hurtigt nok.

Helen Bannermanns omslag har nogle af de kvaliteter, der kendetegner den gode børnebog. Klare og kontratserende farver og et tegnenkelt udsagn om hovedpersonen, der oven i købet ser glad ud. Det er en bog, man har lyst til at åbne.

Det går så ikke mere, og det understreges af, at forfatteren Hassan Preisler i sin debutroman fra 2013, »Brun mands byrde«, polemisk iscenesætter sig selv på omslaget som figuren fra »Historien om lille sorte Sambo« for netop at udfordre stereotyperne og forestillinger fra både den ene og den anden fløj. Og det kan Preisler gøre, fordi han ligesom Sambo blev en succes. Ikke et offer.