Stadig 21.999 gravhøje at udforske

Den kun 30 årige Mads Holst har lige haft ansvaret for den første udgravning af en af Danmarks 22.000 fredede gravhøje. Han mener, at man skal igang med en systematisk udgravning af bronzealderens gravhøje.

Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Man har regnet ud, at der i alt er 86.000 gravhøje i Danmark fra bronze-og stenalderen. Tænk lige på det tal! Med tanke på, at nogle af disse gravhøje er store og har krævet massiv arbejdsindsats, så virker projektet gigantisk. Næsten pyramidisk. Og så er de 86.000 jo kun en mindre del af de gravhøje, der engang blev bygget, for de fleste er forsvundet med tiden.

Af disse 86.000 er tre ud af fire blevet nedpløjet og helt eller delvist ødelagt. Men der er stadig 22.000 som er fredet, og som man må formode stadig indeholder spændende oplysninger til eftertiden.

Mads Holst er en af de unge arkæologer, der har kastet sin kærlighed på gravhøjene, og han har ledet et større team, der har udforsket gravhøjen Skelhøj. Det er faktisk den første af de fredede gravhøje man derved har taget fat i for at afsløre dens hemmeligheder.

Skelhøj ligger ved Tobøl i Kongeådalen. Den er 30 meter i diameter og er 5 meter høj. Den har været en smuk bygning med randsten hele vejen rundt. De er nu desværre forsvundet.

I mange danskeres øjne er gravhøje forbundet med skeletter og gravgaver. Sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis, for langt de fleste steder, ikke mindst i Jyllands sure jorde, er skeletterne simpelthen forrådnet. Gravgaverne kan også være forsvundet, sandsynligvis som resultat af gravrøverier. Vi har i hvert fald dokumentation for, at der er gravet flittigt i mange gravhøje - endda i en meget tidlig periode. Men også gravhøje, der er uden skelet og uden gravgaver, kan give megen viden fra sig til arkæologer og andre fagfolk. Hvordan kunne datidens mennesker dog bygge så mange og ofte så krævende monumenter over de døde? Og hvad kan de sige os om datidens samfund og forestillingsverden? Man må forstå samfundet dengang som bestående af mange små bebyggelser. Samfundet har været meget decentraliseret. Men alle disse små bosættelser har samarbejdet om bygningen af gravhøjene.

Hvordan ved I, at de har samarbejdet?

»Man kan se, at gravhøjen er inddelt i en række afsnit. Der er forskel på den måde, hvert afsnit bliver bygget på, og jorden til hvert afsnit er hentet forskellige steder i landskabet. Højen må derfor være bygget af forskellige grupper af mennesker, der har haft hver sin opgave. Disse gravhøje har simpelthen samlet hele grupper af bebyggelser i et stort, fælles projekt, og det siger noget om, hvor vigtig en rolle gravhøjen har spillet«.

I Ægypten var det slaver, der gjorde arbejdet, hvorfor så ikke her?

»Man kan tydeligt se de enkelte grupper, de har haft ansvaret for hver deres del af højen, og de har selv tilrettelagt arbejdet. Der er ikke nogen markant styring af byggeriet. Det tyder på, at grupperne har beholdt en selvstændighed i arbejdet. Det er et meget anderledes samfund, end det ægyptiske, men i øvrigt mener man heller ikke længere, at pyramiderne blev bygget af slaver. Der er tale om arbejdere«.

I det meste af Europa finder man gravhøje af samme type som bronzealderens gravhøje. Selv i Nærasien finder man den type. Hvordan kan det være, at der har været en ens kultur i så store dele af Europa? Mads Holst tror ikke, at det skyldes erobring, snarere at der har været en hurtig og intens kommunikation og dermed en hurtig spredning af ideer. Da man f.eks. opdagede bronzen var der et behov for kontakt for at skaffe sig det nødvendige kobber og tin. Det har været med til at holde forbindelserne med andre områder ved lige og givet et kendskab til deres kultur. Man tog så nogle ting og gjorde til sine egne, så selv om der er store ligheder, så er der også store forskelle mellem de forskelle områder i Europa. Et af de områder, hvor der er store ligheder i begravelserne. Gravhøjenes indhold svarer i store træk til hinanden i det meste af Europa. Mænd blev begravet med sværd, våben og spænder og kvinderne fik smykker og enkelte gange dolke med i graven. Gravhøje kunne være ganske små, men vi har også kæmpegravhøje som Hohøj ved Mariager og Buskhøj på sydvest Fyn. De er omkring 70-80 meter i diameter og 10-11 meter i højden. Hvad ved vi om bronzealderens forestillingsverden. Var det en slags dødekultur? Nej. Gravhøjene var sikkert helt centrale for deres forestillingsverden, men den rummede meget mere end døden. Solvognen er også fra bronzealderen og den viser med al tydelighed, at solen indtog central placering i deres verdenopfattelse. Ud fra billeder på helleristninger og bronzegenstande, har man foreslået, at der var en myte om solens rejse, hvor natrejsen foregik med skib. Det er måske en forbindelse til gravene her. De døde blev lagt i egekister, der kan minde om stammebåde, og nogle gang pakker man tang omkring gravene. Også i gravenes indhold finder man en forbindelse til deres forestillingsverden.

I en gravhøj tæt på Skelhøj har man fundet et bronzehjul magen til hjulene på solvognen. Det er som om, man markerer, at den fysiske død ikke var slutningen, men indgangen til en anden rejse.

Udforskningen af Skelhøj markerede et teknisk nybrud for arkæologiske udgravninger i Danmark. For første gang anvendte man avanceret digital fototeknik, man lavede boreundersøgelser, der skete en kortklægning af højens vegetation og insektliv og selv geomagnetisk undersøgelser blev udført. Det eneste der synes at mangle, for at gøre det fuldendt, er en spøgelsesjagt. Udgravningen blev foreløbig afsluttet i 2004 og viste en kompliceret bygningsstruktur med mange forskellige materialer anvendt. En foreløbig rapport er udsendt af Nationalmuseet, men konklusionerne afventer en nøjere granskning af fundene.

Mads Holst er overbevist om, at der i de resterende 22.000 gravhøje er spændende ting at finde: »Man har hidtil taget fredningen så alvorligt, at man har ladet de fredede gravhøje ligge hen uberørt. De gravhøje man i generationer har udgravet har været af nød, fordi de var truet af pløjning eller på anden måde var i fare. I langt de fleste tilfælde har det vist sig at være for sent. Jeg ser gerne, at man tog udfordringen op systematisk og ikke kun lod udgravningerne lede af tilfældige nødsituationer«.