Sprogdebat med løs bagkant

Søren Krarup kigger mismodigt ude over en næsten tom folketingssal.

Dansk Folkepartis sprogpolitiske ordfører føler en vis skuffelse og en vis mathed. Det siger han selv. Det er tirsdag eftermiddag, og det danske sprog er på dagsordenen, for modersmålet har det ikke så godt, som det kunne have det, og derfor har Dansk Folkeparti udarbejdet et oplæg til en dansk sproglov med mange punkter: Alle offentlige institutioner skal have dansk navn. Engelsksprogede danske film må ikke modtage offentlig støtte. Al tolkebistand til mennesker med permanent ophold i landet skal ophøre. Og så videre.

Selv Holger K. Nielsen fra SF hilser initiativet fra Dansk Folkeparti velkomment. Han vil nemlig også gerne diskutere sprogpolitik. Men bortset fra det er der meget langt fra Dansk Folkepartis hedeste ønsker til det, som resten af Folketinget vil. Det bekymrer Søren Krarup:

»Sproget står i den værste situation nogensinde« siger han og advarer om, at dansk risikerer at synke ned og bliver »et rent almuesprog« i et Danmark, hvor de privilegerede foretrækker engelsk. Så slemt står det, ifølge Krarup, til, og alligevel bliver facit efter dagens debat »kun«, at kulturminister Brian Mikkelsen nedsætter et udvalg, hvis arbejde måske, og kun måske, engang fører til en sproglov, der sætter regler for det offentliges omgang med danske gloser. Mere konkret bliver det ikke, og det hjælper ikke noget, at Søren Krarup både citerer Grundtvigs sang om modersmålet og Holbergs komedie om den frankofile nar Jean de France og den store danske naturvidenskabsmand H.C. Ørsted, der fandt gode danske ord for fænomener som brint, rumfang og tidevand. Lige meget hjælper det.

»At en sproglov er det rigtige, er vi ikke umiddelbart helt enige i,« siger Venstres Ellen Trane Nørby med henvisning til Island, hvor sproget stortrives helt uden sproglov.

»Jeg vil ikke udelukke, at en sproglov kan være nyttig, men jeg er ikke helt afklaret,« siger Holger K. Nielsen, der slet ikke bryder sig om, at Dansk Folkeparti bruger sprogpolitikken som »et led i den almindelige værdikamp til fordel for danskheden.«

Elsebeth Gerner Nielsen, der er er radikal, peger på, at regeringen og Dansk Folkeparti har indført stadigt strengere sprogkrav til dem, der får dansk indfødsret eller permanent opholdstilladelse. Hun siger også, at man allerede er gået for vidt på det punkt. Alt for vidt.

»Der er ikke længere grænser for politik. Det er en farlig udvikling,« mener Elsebeth Gerner Nielsen, der gerne vil lovgive, så dansk ikke bliver fortrængt på de højere læreanstalter. Men så vil hun heller ikke gå længere.

»Dansk Folkeparti forvandler sproget til et sværd,« siger hun.

Eftermiddagens eneste helhjertede tilhænger af en sproglov, ud over Søren Krarup, er socialdemokraten Mogens Jensen. Noget sprogpolitisk kompromis mellem de to partier er der dog ikke udsigt til:

»Dansk Folkeparti fokuserer ensidigt på dansk. Samlet set kan vi ikke bruge deres forslag,« siger Mogens Jensen.

Dér står den sprogpolitiske debat lige nu. Politikerne er kun enige om at være uenige. Hvornår Brian Mikkelsen får nedsat sit nye sprogudvalg, og hvornår det bliver færdig med en rapport, vides endnu ikke.