Sportslig protest breder sig til kulturlivet

Store amerikanske sangere som Eddie Vedder, Roger Waters og Pharrell Williams har tilsluttet sig kampagnen Take a Knee. Men kampagnen stod næsten stærkere, da den tilhørte sportsfolkene, mener ekspert. For mens amerikanske fodboldspillere samler amerikanerne på tværs af alle skel, anser mange af Trumps støtter kunstnere for at være venstreorienterede og uamerikanske.

Stevie Wonder under sin optræden i Central Park, New York 23. september. Foto: Shannon Stapleton Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt begynder en koncert med, at bandet spiller, og sangeren griber mikro­fonen, men sådan så det ikke ud i New York i weekenden.

»Her til aften lægger jeg mig på knæ for Amerika, men ikke kun ét knæ; jeg lægger mig på begge knæ. På begge knæ i bøn for vores planet, vores fremtid, vore ledere af verden og Jorden. Amen …«, sagde han ifølge CNN fra scenen søndag aften før sin optræden ved Global Citizens Festival.

Stevie Wonder er blot en af flere store amerikanske sangere, der har tilsluttet sig Take A Knee-kampagnen, der har til formål at protestere mod politivold og forskelsbehandling af sorte amerikanere.

Søndag gentog seancen sig under Eddie Vedders koncert på Tennessees Pilgrimage Festival, mens Roger Waters endte sin koncert i Hartford, Connecticut, med at tage hele bandet frem til scenekanten og knæle for publikum. Også Dave Matthews, John Legend, Ice Cube og Pharrell Williams har tilsluttet sig protesten.

Men faktisk stod kampagnen stærkere, da den tilhørte sportsfolkene. Det mener Lisa Storm Villadsen, der er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Trump har jo erklæret hele Hollywood krig, og der er givetvis en del af hans tilhængere, der har en fornemmelse af, at kunstnerne tilhører en elite. At de er liberale og uamerikanske. De samme mennesker vil nok være til­bøjelige til at respektere fodboldspillere, der er stjerner i en sport, der samler folk på tværs af alle mulige andre skel.

På den måde kan kunstnerne godt risikere at vende stemningen, fordi der er nogle, der så siger, at de bare er politisk korrekte,« siger Lisa Villadsen.

Den politiske kamp mod forskelsbehandling har stået på i længere tid og fik fornyet energi fredag aften, da Trump udtalte, at ejerne af hold i National Football League burde fyre spillere, der demonstrerede ved at knæle i stedet for at stå op under nationalsangen.

Blandt dem er en tidligere quarterback hos San Francisco 49ers Colin Kaepernick, der begyndte at knæle sidste år for at rette opmærksomheden mod politivold mod sorte amerikanere.

I weekenden valgte alle spillere fra Pittsburgh Steelers – på nær en enkelt – at blive i omklædningsrummet under nationalsangen forud for deres kamp mod Chicago Bears. Det samme gjorde spillere fra Seattle Seahawks og Tennessee Titans.

Deres manifestation får ekstern lektor i amerikanske forhold Mette Nøhr Claushøj til at tale om en anden bølge af amerikansk borgerrettighedskamp.

»Det minder om noget, vi så i 60erne, hvor store sportsstjerner som Muhammed Ali var meget åbenmundede. Du kan også tænke på de to sorte løbere, Tommie Smith og John Carlos, der hævede deres knyttede næver i en Black Power-salut under medaljeoverrækkelsen ved De Olympiske Lege i 1968. Sport i USA har meget mere status end i Danmark.

Det er hele familien, der sidder og ser Sunday Night Football,« siger Mette Nøhr Claushøj, der understreger, at sportstjerners politiske protester døde ud og har været fraværende gennem 80erne og 90erne.

I de årtier skete der en øget kommercialisering af sportsstjernerne.

»Hverken Tiger Woods eller Michael Jordan har været særligt åbne med deres politiske holdninger, og det handler måske om sponsorpenge. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det er derfor, men det er da et bud.«