Spillet om et operahus

Det er på syv måneder lykkedes at bane vej for Danmarks første operahus, men det sidste kapitel er stadig ikke skrevet.

Tirsdag 29. august indkaldes medarbejderne på Det Kgl. Teater til fællesmøde i Stærekassen. Der er ét punkt på dagsordenen: Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers generøse gave i form af et operahus på Dokøen til 1,5 mia. kr.

Det er næsten for meget. Det kan vi da ikke tage imod, siger teaterchef Michael Christiansen på mødet.

Tre dage tidligere er operagaven præsenteret i pressen.

To uger tidligere er nyheden sprunget som en bombe på chefgangen på Det Kgl. Teater og har sendt chokbølger gennem kontorerne.

Det sker 16. august, hvor teatret har travlt med en helt anden plan for: Et multifunktionelt operahus, som skal bygges overfor og drives sammen med Tivoli - en dag. Byggeriet skal ikke sættes i gang, før teatret har fået opfyldt sit ønske om et skuespilhus. Det er det, der er aftalt. Det er det, der med møje og besvær er indgået politisk forlig om.

Kulturministeriet skal præsentere operaplanen inden udgangen af august.

Ministeriet arbejder også på højtryk. Det har man gjort i et halvt år siden, men på en helt anden front: Havnefronten.

En lille, eksklusiv kreds af personer har siden 3. februar forhandlet med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller om et byggeri på Dokøen. Uden at involvere teatrets daglige ledelse på Kgs. Nytorv.

Det er en del af aftalen blandt kredsens ti personer: Skibsrederen, kulturministeren, statsministeren, finansministeren, Københavns overborgmester og deres topembedsmænd.

Mærsk Mc-Kinney Møller vil ikke infiltreres i magtkampe på Det Kgl. Teater.

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen vil ikke miste operahuset.Fortiden skræmmer: I 1992 lod forgængeren, Grethe Rostbøll (K) sig fotografere på B & W-grunden sammen med Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen. Her skulle det ny byggeri til Det Kgl. Teater ligge. Planen var klar, pengene fundet. Men teatret sagde: Nej tak.

Den historie ønsker ingen af parterne gentaget.

Skibsrederen har slet ikke noget ønske om at bygge et operahus, da han beder kulturministeren om et møde torsdag 3. februar - og får det en halv time senere. Mærsk Mc-Kinney Møller vil indvi Elsebeth Gerner Nielsen (R) i den plan, som han har diskuteret med Københavns overborgmester siden oktober 1999, da A.P. Møllers og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål køber to tredjedele af Dokøen for 120 mio. kr.

Formålet med købet er at fuldende aksen fra Amalienborg tværs over vandet til det gamle, militære anlæg på Holmen. Betingelsen for købet er: At Københavns Kommune godkender et "markant nybyggeri af høj kvalitet". Skibsrederen og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) er også enige om, at det bør være et koncerthus.

Mødet i Kulturministeriet ender ikke i skibsrederens ånd.

Kulturministeren deler ikke ønsket om et koncerthus. Hun henviser til Danmarks Radios byggeri i Ørestaden, til det gamle Radiohus og til Tivoli. Er der behov for noget, så er det et operahus, mener ministeren.

Det vil skibsrederen ikke høre tale om.

Et nyt møde bliver aftalt. Denne gang foregår det hos A.P. Møller på Esplanaden. Kulturministeren bringer nye forslag på bordet til et byggeri: Et arkitekturmuseum. Et museum for moderne kunst. En musikby med koncertsal for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Et dansk Pompidou Center - alt, hvad København måtte mangle i forhold til andre hovedstæder.

Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen er konstant involveret. "Alle møder med overborgmesteren går godt er det eneste, som Mærsk McKinney Møllerthar ønsket at dtale offntligt om hele sagen. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ildvolveres også af både kulturministeren og skibsrederen.

Forslag efter forslag falder til gulvet. Driften af de foreslåede museer, videnskabscentre eller musikbyen hænger ikke sammen.

Det gør driften af et operahus heller ikke. Det vil kræve en bevilling på 140 mio. kr. om året mindst. Det behøver man ikke at spørge Det Kgl. Teater om. Det fremgår allerede af den rapport, som teatret var med til at udarbejde sidste efterår om placering af et operahus ved Tivoli, i Ørestaden eller et sted i havnen.

Departementscheferne fra Kultur-, Stats- og Finansministeriet holder møder i maj og juni. Mærsk Mc-Kinney Møller mødes med Poul Nyrup Rasmussen i Statsministeriet i juni.

Københavns Kommune har også travlt med at færdiggøre en samlet plan for hele Københavns Havn. Arbejdet begyndte sidste efterår over økologiske middage for særligt indbudte fra Akademiraadet, arkitektkredse, kulturkredse og erhvervskredse på Cap Horn i Nyhavn. Det besluttes at udpege arkitekt Henning Larsen til at placere markante kulturbyggerier i den del af planen, som omfatter Københavns indre havn. Han placerer to operahuse: Et på Kvæsthusbroen og et på Dokøen.

Den 23. juni er planen klar til præsentation for en lukket kreds. Den omfatter ikke Kulturministeriet.

I Kulturministeriet udarbejdes samme dag et internt notat om: "Placering af et operahus - muligheder (og problemer)". Det er langtfra nogen plan. Hvem kan sikre, at det overhovedet ender med et byggeri på Dokøen? Er det tænkeligt, at landets største erhvervsmand mødes med den anden af landets mest respekterede erhvervsmænd, direktør for Novo Nordisk, Mads Øvlisen, der for nylig er tiltrådt som ny formand for Det Kgl. Teaters bestyrelse? Kilder tæt på beslutningsprocessen tildeler Mads Øvlisen en afgørende rolle for, at det pludselig går meget stærkt. Den 28. juni, fremlægges et nyt, internt notat udarbejdet i Kulturministeriet. Det ligner en grydeklar plan for: Et operahus på Holmen.

Det fremgår af notatet, at A.P. Møller Fonden betaler hele udgiften til byggeriet af operahuset. Driften er også bakset på plads efter telefonkæder mellem finansministeren, kulturministeren og overborgmesteren. Staten sikrer driften med 100 mio. kr., Københavns Kommune bidrager med andre 40 mio. kr. og forpligter sig til også at sikre ordentlige tilkørselsforhold.

Men der er stadig et stykke vej tilbage, før regeringen kan acceptere gaven og sige tak. Kredsen af partier på Christiansborg bag forliget om Det Kgl. Teater er ikke inddraget endnu. De er slet ikke orienteret endnu. Det er Det Kgl. Teaters daglige ledelse heller ikke.

Det sker først efter sommerferien midt i august, og det trækker op til nyt drama, da kulturministeren vælger at udskyde den planlagte forannoncering af arkitektkonkurrencen til det ny skuespilhus ved Turbinehallerne i Adelgade/Borgergade.

Ministeren vil have tid til at undersøge, om skuespilhuset i stedet kan bygges på Kvæsthusbroen, så der kan skabes en samlet løsning mellem de to teaterbyggerier på hver sin side af vandet. Og processen skal bruges til at frigøre operahuset fra sammenkoblingen med skuespilhuset, så skibsrederen ikke skal vente i fire-fem-seks år, men kan gå i gang med sit byggeri.

Det er lige ved at gå galt.

Dagen efter udsættelsen inviterer kulturministeren ordførerne fra forligspartierne til middag i sit hjem i Frederiksholms Kanal. Stemningen er mere end anspændt. De konservatives Brian Mikkelsen er på nippet til at bryde forliget. Han vil have et operahus nu, om det så skal koste det skuespilhus.

Partiet Venstre, som slet ikke er med i forliget, inddrages - og giver sin støtte til en samlet havneløsning for operahus og skuespilhus. SF inddrages også. Det har en vis, stabiliserende effekt.

Til gengæld forlader et par andre ordførere mødet i vrede. De frygter, at hele debatten vil blive åbnet på ny om behovet for et skuespilhus, hvis operahuset bygges først. Ved midnatstid lykkes det finansminister Mogens Lykketoft at berolige parterne telefonisk om, at regeringen støtter skuespilhuset. Næste morgen er den ny, politiske aftale en realitet.

Kulturministeren kan endelig tage hen på Esplanaden i sin søblå dragt og takke Mærsk Mc-Kinney Møller på egne og Det Kgl. Teaters vegne for operahuset. Statsministeren har allerede gjort det dagen forinden.

På Det Kgl. Teater holdes et nyt informationsmøde for medarbejderne, hvor operagaven denne gang præsenteres med al dens generøsitet. Nu gælder det om at bevare optimismen - for skuespilhuset.

Kulturministeren er ikke mere bekymret end hun alle dage har været for skuespilhuset. Fem projekter er skudt i sænk i løbet af bare de seneste syv år. Kampen om ordentlige forhold for skuespillet har været det kunstneriske og politiske smertensbarn i hele det forgangne århundrede.

Men der er stadig et forlig, og Elsebeth Gerner Nielsen vil fremlægge sit ny udspil for forligskredsen efter folkeafstemningen om euroen 28. september.

Det ligger i kortene, at behovet for skuespilhuset skal revurderes én gang for alle - set i lyset af den ny situation. Er der behov for et nyt skuespilhus, når over halvdelen af operaen og balletten rykker ud? Ja, siger teatrets daglige ledelse, ja, siger teatrets bestyrelse og ja, siger kulturministeren. De tre parter mener ikke, at skuespillet vil være tjent med de eksisterende rammer på Kongens Nytorv, og i folketingssalen. Kulturministeren kalder opbakningen for "et nationalt kompromis".

Det handler ikke kun om et byggeri, men om den positive stemning, der hersker på Det Kgl. Teater for tiden, vil kunne holde til, at skuespillet fastholdes i den historiske taberrolle. Og om regeringen bliver siddende efter folkeafstemningen 28. september.

Det er på syv måneder lykkedes at bane vej for Danmarks første operahus, men det sidste kapitel er stadig ikke skrevet.