Spillene er en hemmelig succes

Når kulturpersonligheder omtaler epokegørende dansk kultur falder talen sjældent på computerspil. Den holdning må man gøre op med, mener Multimedieforeningen og fastholder, at spilkulturen i Danmark er unik og potentielt ligeså statusgivende som filmkulturen.

I de danske husstande er der i skrivende stund cirka 650.000 aktive spilkonsoller. Dertil kommer andelen af hjemmecomputere, som også bruges til spil. Derfor kan det ikke undre, at computerspil er i tæt berøring med det danske folk - og i sær den danske ungdom.

En Gallupundersøgelse fra 2002 viste, at andelen af danske husstande med enten computer og spillekonsoller - og børn i alderen 5-18 år - oversteg andelen af samme type husstande uden hjemmecomputer og spillekonsoller.

Samme undersøgelse viste også, at 81 procent af børn i alderen 8-12 år bruger tid på computerspil i hverdagen. I minutter svarer forbruget til 58 minutter foran computeren og 56 minutter foran spillekonsoller som eksempelvis Playstation.

Ikke desto mindre er kendsgerningen tilsyneladende en velbevaret offentlig hemmelighed, som hverken familien Danmark eller de danske kulturpolitikere har taget synderligt til sig, mener Multimedieforeningens formand, Peter Weile.

»Vi har noteret, at vi ofte bliver holdt uden for det gode 'kulturselskab'. At vi også blev holdt uden for kulturkanonen beviser blot endnu engang, at folk ikke ved, hvad computerspil har udviklet sig til. Udover det kulturelle skel mellem eksempelvis computerspil og film, oplever vi også, at man lader en unik mulighed for at tjene penge gå fra sig,« mener Peter Weile og forklarer videre:

»I dag er mange af de tilgængelige computerspil meget præget af amerikanske traditioner. Hvis man i Danmark var bedre til at støtte udviklingen af computerspil i lovgivningen, kunne vi få mulighed for at præge udbuddet. Der er ikke mange, som ved, at der i Danmark findes virkeligt dygtige computerspilsudviklere som venter på en håndsrækning fra politikerne,« mener Peter Weile og peger på, at noget kunne tyde på, at computerspil kom ind som en hovsa-løsning under filmforliget i 2006.

Chris Mottes er administrerende direktør ved det danske computerspilsfirma Deadline Games. Han er glad for, at især de yngre politikere har presset på for at indlemme computerspil i medieforliget, og at man heri også bestræber at støtte uddannelsen af spiludviklere. Men det nye forlig er meget overordnet og svært at tage stilling til konkret, mener han.

»I medieforliget og i Nordisk Ministerråd vil man helst støtte spil til børn. Det er i sig selv udmærket, men det betyder også, at vi får svært ved at videreudvikle computerspil og derfor får vi ikke de fyrtårne, som skal markere dansk spilkultur internationalt.«