»Spil mere Ace of Base!«

Det kan godt være, at musikken spiller på Skanderborg Festivalens scener, men det er i de natåbne barer, at drømmen om rocknroll udleves. Berlingske Tidende stod med i Color Bar, hvor sprut serveres i to-liters kander, og festen fortsætter til gulvet ryger.

Første gang på Skanderborg Festival

»Hvor meget sprut skal jeg købe for at få gratis sodavand?« spørger den mørkhårede fyr med et blankt nik mod den vodka, der allerede står på baren.

Svaret er tre flasker.

Manden smiler og smækker 2.100 kroner i bordet. Handlen er indgået. Han er nu den jyske indehaver af tre flasker Smirnoff og al den sodavand, han vil hælde i dem.

Det bliver næppe mange.

Gæsterne i Skanderborg Festivalens Color Bar foretrækker søde og farvestrålende drinks.

Man ser det ved et kort blik udover det tætte menneskehav. Her står de. Mænd, der brøler lystigt, hver gang en veltrænet krop danser på baren.

Unge piger, der vrider sig i bikinien og skåler.

Mennesker af begge køn i bastskørter og mexicanske sombreros, der støtter sig til hinanden og den grenadinefarvede bar, mens de fulder sig i Champagnebrus, Filur og Ævle Bævle.

En af dem er Thomas fra Randers.

Hvert år lægger han til side af lønningerne, så der er råd til at gå»fuldstændig fraen«, når festivalen begynder.

Sammen med vennen fra Skjern bestiller han en kande Isbjørn. To liters lysegrøn glæde sat sammen af lige dele Cuba Caramel, lime og sodavand.

Væsken optager hele deres opmærksomhed, indtil blondinen ankommer. På hovedet har hun en cowboyhat. På kroppen tre stykker Gaffa-tape, der lige knap dækker de 15 mest private kvadratcentimenter af hendes krop. Hun danser.

Nervesystem på Bacardi
Color Bar er kun en enkelt ud af en lang række små og store clubber, der omkranser det lukkede område påårets Skanderborg Festival.

Med navne som Nautic Bar, Pirat Bar og Stop Op udgør de områdets neonmørke centralnervesystem. De er den egentlige grund til, at 24.000 mennesker har betalt 1.600 kroner for at ligge i telt, tage kolde fællesbade og spise boller i karry til morgenmad.

Musikken er sekundær. Mange af gæsterne foretrækker tilsyneladende den slags rocknroll, der findes på bunden af en flaske tequila.

Stine fra Næstved er en af dem. Tanken om aftenens sangkonkurrence i Pirat Bar får hende til at smile så bredt, at man kan se langt ind i hendes mund. Hun bedyrer, at hun »ælsker« Color Bars uendelige våbenlager af sanghits fra 90erne.

»Kan du ikke spille noget mere Ace of Base?« råber hun op mod den koncentrerede DJ.

Da han ikke svarer hende, istemmer hun et højt hvin.

»Det er bare så fedt«. Veninden giver hende ret.

Deres stemmer blander sig med hundrede andre. Tilsammen lyder de mest af alt som en stor, uslukket monitor.

Sådan er det på Jyllands største festival.

Mens Roskilde Festivalens gæster drikker fadøl på en støvet græsplæne eller holder fest i egne lejre, trykker Skanderborg Festivalen den af på et dansegulv.

Reklamen bag påårets program siger det hele.

»Gør dig klar«, står der. På billedet barberer en blondine sine ben.

Menneskehav i vandring
Sjældent har så mange mennesker brølet med på svensker-hittet »Boten Anna« som denne aften på Color Bar. Menneskehavet sejler frem og tilbage.

Hænder, fletninger og hatte af den slags, man kun kan bære med værdighed, når man står på en festival, ryger ud og ind af hobens krop.

Hverken bartendere eller DJ hører, da gulvet går i stykker.

De smalle jernpæle, der holder gulvet svævende over skovbunden, er sukkende gået i knæ.

Da de ansatte opdager det, går det stærkt bag baren.

»Vi vil godt have alle de drinks, I har på skiltet. De skal komme i sæt, og det må godt gå lidt stærkt,« råber en stemme, men det er for sent.

Musikken bliver stoppet. Festen er slut. I hvert fald på Color Bar.

Her bliver gæsterne pænt fulgt mod udgangen.

De færreste gør vrøvl. De ved godt, at Festen den med stort F ikke stopper før mandag morgen, hvor Nephew har spillet den sidste koncert, og toget er kørt hjem. Hvor Skanderborgs antidagligdage bliver afløst af vækkeure og sko med dårlig pasform.

Indtil videre er endnu et par dage tilbage på Nordeuropas største udendørs diskotek.

I små og mindre grupper smutter syngende og sejlende mennesker ud fra Color Bar. Der ligger masser af barer derude.

Det ved de. Både dem med bastskørt og dem, der klarer sig med tre stykker Gaffa-tape anbragt på strategiske steder.