Den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg siger, at han stærkt fortryder, at verdens bestand af hajer blev kraftigt reduceret i kølandet på hans succesfuld film »Jaws« (Dødens Gab).

Den Oscar-vindende thriller om en kæmpemæssig, menneskeædende hvid haj, der angreb en amerikansk kystby, førte til en stor stigning i sportsfiskeri efter hajer i USA.

»Jeg har virkelig været ked af det og har lige siden fortrudt den reduktion i bestanden af hajer, som filmen og bogen forårsagede, Jeg fortryder det virkelig,« siger den 75-årige Spielbarg til BBC radioprogrammet »Desert Island Discs«.

I henhold til en undersøgelse i magasinet Nature sidste år er antallet af hajer i verdenshavene reduceret med 71 procent siden 1970erne på grund af overfiskeri.

Fonden til Hajers Beskyttelse siger, at 36 procent af verdens 1250 arter af hajer og rokker er udrydningstruede.

Forskere har bebrejdet film som »Jaws« for at udbrede en opfattelse af, at hajer blot skal dræbes.

Andre mener, at dette er at tillægge Holllwood overdreven stor indflydelse.

Spielberg er også kendt for andre Hollywood-blockbusters end »Dødens gab« – blandt andre ET, Indiana Jones og Jurassic Park.

Til et spørgsmål om, hvordan han selv har det med, at virkelige hajer svømmer omkring hans egen øde ø, siger han, at det stadig gør ham bange.

»Ikke fordi jeg frygter at blive ædt af en haj, men fordi jeg frygter, at hajer generelt er ret vrede på mig på grund af den feber, som blev udbredt blandt skøre sportsfiskere efter 1975.«

Spielberg er aktuel nu med den halvvejs selvbiografiske film »The Fabelmans«.

/Ritzau/AFP

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

/ritzau/