Sparekniven skærer i arkivet

Sparekniven rammer nu DRs store arkiv med både historiske og aktuelle lyd- og billedoptagelser. Afdelingens budget halveres, og der skal ske fyringer svarende til 50 årsværk. Men lederen tror, at ny teknik vil kunne afbøde virkningerne.

TV-Avisens studie i DR-byen - for fremtiden skal journalisterne selv lede efter materialer, når arkivtjenesten beskæres med 50 procent. Foto: Martin Rasmussen Fold sammen
Læs mere

DRs skatkiste af gamle lyd- og billedoptagelser rammes også af besparelserne som følge af budgetoverskridelserne på byggeriet af DR-Byen på Amager.

DRs Arkiv og Research Center, som afdelingen hedder, får sit budget beskåret med næsten 50 pct. - fra 37 til 19 millioner kroner. Det betyder, at også bemandingen halveres. Ca. 50 årsværk skal skæres væk, oplyser divisionschef Peter Zinckernagel.

»Jeg er ked af, at vi har måttet lave denne omstilling så hurtigt, men det er nødvendigt på grund af DRs økonomiske situation. Den ændring, vi laver, er på langt sigt god og forsvarlig,« siger Peter Zinckernagel.

Han understreger, at der ikke ændres på arkiveringen. Det vil ske som hidtil. Derimod forringes programmedarbejdernes adgang til arkivet betydeligt.

»Vi har tidligere haft det som en vældig god service, som vi har kunne stille til rådighed for alle vores programmedarbejdere, og nu skal vi bruge væsentlig færre ressourcer på det. Brugen af arkivet bliver vanskeligere, men efterhånden som det digitale mediearkiv slår igennem, så får alle medarbejdere via deres computere direkte adgang til arkivmaterialerne og kan bruge det som gør-det-selv på samme måde, som man f.eks. kan hente tekster i en tekstdatabase. Sådan er det allerede med dele af materialet,« siger Peter Zinckernagel, som oplyser, at DR har afsat en pulje, der skal afbøde begrænsningerne i arkivadgangen, for de mest berørte redaktioner.

»Internt vil man føle det som en begrænsning, men jeg tror ikke at seerne og lytterne vil bemærke det,« siger Peter Zinckernagel.

Jørgen Laurvig, tillidsmand for journalisterne på TV-Avisen, frygter, at nedskæringer vil betyde, at journalisterne vil komme til at bruge mere tid på arkivsøgning - tid som går fra journalistikken - og at brugen af arkivmateriale vil blive mere tilfældig, fordi journalisterne ikke er lige så gode til at søge, som bibliotekarer er.

»Vores arkiv er en uundværlig del af vores arbejde. Vi frygter, at tidspresset vil gøre, at vi ikke vil kunne bruge arkivet lige så præcist, som bibliotekarer kan,« siger Jørgen Laurvig.

De medarbejdere, som skal fyres, får besked i midten af september. Det vil blive tale om både bibliotekarer, akademikere, HKere og teknikere. DR har arkiveret radioprogrammer siden 1930rne og TV siden 1951.