Spansk forfatter diskuterer forelskelsens veje og vildveje

Den spanske forfatter Javier Marías diskuterer dødens og kærlighedens vilkår på baggrund af et grotesk og højspændt handlingsforløb.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fornuftige og stille Maria, forlagsredaktøren, der afskyr sine selvoptagne, uforløste forfattere, nyder sit morgenmåltid i selskab med, men på diskret afstand af, det unge harmoniske ægtepar Miguel og Luisa. Selv er hun et sted i trediverne, hun er ugift, men lever med kortvarige, intetsigende, skiftende parforhold, og hun elsker og ser frem til denne daglige stund, der oser af en verden i orden og harmoni. Lige indtil den dag, den hengivne ægtemand udebliver fra morgenmaden med sin feterede kone. Langsomt og med flere reflekterede mellemregninger og hypoteser går det op for Maria, at Miguel er blevet knivdræbt af en sindsforvirret kasketmand. Den subsistensløses motiv viser sig at være bevidst manipulation gennem en »plantet« mobiltelefon og et mordvåben.

Herfra tager handlingen i Javier Marías´ roman »Forelskelser« fart, men især er det forfatterens reflekterede analyser af forelskelsens og dødens anatomi og årsager, der tager over. Et drama oprulles, og efterhånden som Maria, der er romanens jegfortæller, forelsker sig i drabsmanden, vendes og drejes motivet for drabet. Var der tale om et tilgiveligt medlidenhedsdrab, eller var det et vulgært kærlighedsdrama, der udspillede sig? Hypoteserne afprøves, mens de etiske diskussioner pågår i de impliceredes hoveder.

Skæbneroman

Kunne det lyde som et yderst teoretisk foretagende hos forfatteren, så virker refleksionerne og de indre monologer hos Javier Marías altid yderst påkrævede og nødvendiggjorte af den ydre handling, der drypvis fortalt stimulerer og øger spændingen.

Et tilbagevendende tema i romanen er forholdet til de døde og den »mildningsproces«, de efterladte skal igennem efter tabet. En gennemgående historisk figur i romanen er den franske forfatter Honoré de Balzacs oberst Chabert, der hugges ned og antages for død under Napoleonskrigene. Da han vender tilbage, har hans elskede kone etableret sig på oberstens godser med en ny ægtemand og elsker, og det er ikke blot en prekær situation, men også en klar demonstration af, at de døde ikke har noget at gøre i vores fortælling om et lineært liv. Det må forme sig, ikke i øjeblikket, men i forløbet. Set i den sammenhæng er døden – og såmænd et mord – for småting at regne.

I »Forelskelser« rystes Marias forhåbninger til et harmonisk, uanfægtet liv, hvor den ene dag uden større rystelser afløses af den anden. Hen imod slutningen indser hun, at hun er rystet af følelser, hun ikke kan ignorere, men som hun må bringe sig i overensstemmelse med. Kærlighedens og dødens lidenskabelighed kiggede ind i hendes liv med uafviselig styrke og konsekvens. Driftslivet gik sine egne veje og vildveje. I den forstand er »Forelskelser« en skæbneroman, der med sine mange nuancer udpeger livets vilkårligheder.

Den tvetydige morder i romanen hedder i øvrigt Javier som forfatteren, og jeg-fortælleren hedder som nævnt, Maria, meget lig forfatterens efternavn. Det kan opfattes som krukkeri. Men muligvis også have en subtil litterær betydning.

Titel: Forelskelser. Forfatter: Javier Marías. Oversat af Iben Hasselbalch. . Sider: 368. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.