Spansk førsteelsker er skurk i ny Bond-film

Om knap tre måneder er der premiere på Bond-filmen »Skyfall«. I traileren, der netop er offentliggjort, møder man Javier Bardem i en ret uvant rolle.

En lyshåret Javier Bardem spiller skurken i den nye Bond-film, som får premiere i oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Presse/Skyfall
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fredag aften var James Bond i aktion, da han sammen med dronning Elizabeth var med til at åbne OL i London.

Snart er han på færde igen. Han indtager - i skikkelse af Daniel Craig - alverdens biograflærreder, når den 23. Bond-film »Skyfall« får premiere sidst i oktober.

Traileren for filmen blev tirsdag offentliggjort, skriver norske VG Nett. I den møder man blandt andet Javier Bardem, der optræder i en ret uvant rolle. Den spanske skuespiller har optrådt som førsteelsker i flere film, men denne gang er han skurk. Helt fremmed er det ondskabsfulde nu ikke for den 43-årige skuespiller - han har tidligere spillet koldblodig lejemorder i filmen »No Country for Old Men«. Præstationen var så overbevisende, at den indbragte ham både en Oscar-statuette og en Golden Globe-pris.

Uvant rolle

Skurkerollen har i øvrigt tidligere været udfyldt af danske Jesper Christensen, der medvirkede i to Bond-film.

Javier Bardam havde, inden han tog hul på optagelserne, et indgående kendskab til Bond-universet.

- Mine forældre tog mig med ind for at se filmene, så jeg har set dem alle. Det bliver sjovt og vældig spændende at blive en del af filmen, sagde han sidste år ifølge VG Nett i et TV-interview.

Selv om han er filmens skurk, er handlingen ikke lige ud af landevejen:

- Jeg skal spille Bonds ærkefjende, men alt er ikke så oplagt. Det er mere nuanceret, så det er virkelig spændende, sagde han til Awards Tracker sidste år.