Spa, køkken og udsigt

Mad: Frederik & Louise Skodsborg Kurhotel serverer generelt fornuftig mad til prisen i de nye appetitlige lokaler.

Er du enig?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Ingen tvivl om at det er en gevinst for Skodsborg Kurhotels restaurant Frederik & Louise at være flyttet fra stuen til nye lokaler på 3. sal. Den store spisesal fremstår absolut appetitlig med lyset væltende ind gennem de store vinduer, som samtidig giver fri udsigt til Øresund.

Nu da der er tale om et kurhotel, kan man ud over dagens gourmetmenu også vælge en spa-menu og en decideret vegetarmenu egentlig a la carte findes ikke. Spa-menuen, forklarede vores tjener, som ifølge skiltet på brystet lød navnet Brian Mikkelsen, er menu, hvor der er tænkt mere over sundheden end gourmetmenu, hvor smagen er sat i højsædet.

Ikke umiddelbart nogen videre god reklame for spa-menuen i vores ører, for hvad enten maden er mere eller mindre sund, så er man vel altid på jagt efter velsmag. Vi ændrede imidlertid opfattelse, da vi hørte nærmere om dagens spa-menu, som bl.a. inkluderede kalvefilet med brisler og hvid chokolademousse min ledsager var ikke længe om at slå til, mens jeg så tog mig af gourmetmenuen, der ligesom spaen koster fornuftige 325 kr. for tre retter (395 kr. for samtlige fire retter) hvilket placerer Frederik & Louise i den tunge ende af mellemprisklassen.

Min første ret bestod af et stykke helleflynderfilet, som var placeret på et leje af fintsnittede porrer og toppet med en hel jomfruhummer. Dertil to slags sauce, den ene baseret på hummerbisque. En helt udmærket servering, selv jeg har set større jomfruhummere, og flynderen måske ville have været mere saftig, hvis den havde tilbragt ét minut mindre i ovnen.

Min ledsagers spa-forret bestod af et par små bunker rucola, hvorpå der lå et par bagte dadeltomater, syltede små flade italienske løg og store brombær. Ved siden af et par rejer og et par klatter gedeostecreme og i midten af det hele en god skive grillet, briocheagtigt brød. Helt udmærket, bortset fra at vi ikke var så vilde med de søde bær i den sammenhæng.

Så fik jeg, der havde valgt at køre den fulde fireretters gourmetmenu, en mindre mellemret bestående af et æg af avocado-is istukket et par skiver sprødstegt pancetta og sekunderet af flere bagte dadeltomater. Avocado-is lyder måske meget avantgardistisk, men ikke desto mindre er det set før jeg har f.eks. en opskrift fra Erwin Lauterbachs Saison fra 1985 stående derhjemme på hylden. Hvorom alting er, så smagte retten fint, tingene spillede godt sammen, om end isen var lovlig sød her før hovedretten.

Da min ledsager jo skulle have kalvebrisler og morkler, var der ingen vej uden om en flaske rød bourgogne, selv om den slags jo unægtelig koster. Valget faldt en Pernand-Vergelesses 1. cru fra huset Jadot i den fremragende årgange 2002 (525 kr.). En rigtig lækker vin som omend der findes producenter, som får pinots druekarakter tydeligere frem sad lige i skabet til brisler og morkler. Vi fik den sjældne oplevelse af, at både retten og vinen smagte en klasse bedre sammen end hver for sig.

Kalveskiverne, som ikke havde fået for lidt, og derfor godt kunne have været mere saftige, var placeret på en kartoffelcreme, mens brislerne var skåret i terninger og blandet med ditto af selleri. Morklerne som var tørrede, bemærkede jeg grundet den røgede aroma lå i en kraftigt reduceret fondbaseret sauce.

Mit kød en tournedos af oksemørbrad havde fået endnu længere tid. Den var faretruende tæt på at være gennemstegt, og måske skulle man have gjort sig den ulejlighed at spørge os til råds før tilberedningen. Men ellers var retten udmærket, garneret som den var med en sandwich af to gange fedtstegte kartofler med en cremet mos imellem og en sauce baseret på mørk hønsefond med kantareller.

Da hovedretterne var ryddet af, fik vi spontant lyst til at dele en ostetallerken (98 kr.). Men det kunne ikke lade sig gøre, fik vi at vide, eftersom at klokken var passeret 21.30, hvor køkkenet lukker. Vi gik således lige til desserterne: Jeg fik en kiste af butterdej fyldt med hvad, der i kortet var beskrevet som solmodne sommerbær en blanding af ribs, jord-, blå- og brombær. Sidstnævnte var måske en anelse tidligt på banen, hvis der skulle være tale om danske bær modnet på friland. Bærrerne var dækket af en lækker sabayonnesauce, som lige var blevet karamelliseret på overfladen med bunsenbrænderen en udmærket dessert.

Min ledsagers spa-dessert var mindst ligeså god, der var tale om en blok rigtig tæt og lækker mousse af hvid chokolade garneret med lidt blandede bær og en vellavet hindbærsorbet. Her ved vejs ende stod dog ikke ligefrem lysende klart, at spa-menuen skulle have været mere helseagtig end gourmetmenuen at den smagte bedre er så en anden sag.

Vi ender på tre og en halv stjerne. Det er det lovlig stegte kød ikke mindst min tournedos som forhindrer Frederik & Louise i at opnå fire stjerner rent. Vi runder dog op igen grundet det fornuftige forhold mellem pris og kvalitet samt de attraktive forhold.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse