Sonja på 68 år slår sig løs på Instagram som #silverfox: »Jeg kan lide at være for meget«

68-årige Sonja Sørensen er pensionist og kunstner, men på Instagram er hun #silverfox. Der optræder hun med gråt hår poserende og til tider afklædt. Det er hendes stil. En stil, der altid kaster reaktioner af sig.

Sonja Sørensen på 68 år slår sig løs på Instagram: »Jeg kan godt lide at være for meget.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Nogle gange ser hun sig selv udefra.

En 68-årig kvinde med langt, gråt hår, der står i hjemmet og tager billeder af sig selv med arkitektlampen fra kælderen som ekstra lyskilde.

Klik, klik, klik… Skal blikket være mere smilende? Skal hun knække hoften lidt mere? Sænke hagen? Skjule de rynkede arme? Klik.

Sonja Sørensen antager, at såfremt nogen iagttog hende stående dér i husets stue med kroppen på sned for at få en god selfie, ville de tænke, at hun var en stiktosset selvoptagelse. Hendes veninder har da også adresseret det. De synes med hendes egne ligefremme ord, at hun »er totalt skudt i hovedet«.

»De fatter det slet ikke. Få dig nu et liv, siger de. De synes, at jeg er for meget. Nogle af mine følgere skælder mig ud: Hvad får du egentlig ud af det? Hvorfor vil du dele noget, der kan virke privat?«

Sonja Sørensen sidder tit på sit sofabord og tager selfies, så hun kan se sig selv ordentligt i det store spejl i stuen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det var en dag, hvor mine fingre bladrede løst gennem Instagram, at jeg faldt over Sonja Sørensens profil. Midt imellem modeverdenens mange unge ansigter var hun der pludselig med sit lange grå hår, faste blik og trænede krop. Scroller man igennem Sonja Sørensens billeder, er poseringen den samme som hos enhver yngre kvinde på mediet. Hovedet er lagt på skrå, benene er placeret flot, og armen er sat i siden. Men Sonja Sørensen er 68 år og pensionist.

En status, der er provokerende, når man mikser den med valutaen på sociale medier.

Er Sonja Sørensen en tåbelig aldersfornægtende kvinde? Eller er hun en fantastisk silverfox?

Søger man på sidstnævnte begreb på Instagram, opdager man hurtigt, at der ude i verden findes et hav af gråhårede, modne mænd og kvinder, der under #silverfox vil fortælle, at de trods alderen, ømme led og sølvstriber også er sexede, engagerede, holder sig i form og er attraktive.

Vi lever i en tid, hvor alder i sig selv ikke længere er en alder. Alder er ingenting og alligevel alt. Den er nem at kaste sig af, og samtidig er den forbandet vanskelig at navigere i. Hvem må hvad hvornår? Du kan være 30 år og topleder. Du kan være 50 år og blive far. Du kan være 25 år og date én på 60 år. Du kan være som Sonja Sørensen og få 3.850 følgere på Instagram, fordi du ligesom yngre livsstilsbloggere viser dit liv frem.

Nøgen hud

Da vi sidder i Sonja Sørensens hus, hvor hun er vokset op, beder jeg hende fortælle om det foto på hendes profil, hvor Sonja Sørensen i sommer ligger nøgen på stranden, imens hendes underliv er tækkeligt dækket af en ordentlig dusk sort tang. Teksten lyder ironisk: »For meget tang på stranden«.

»Min kæreste og jeg lå nøgne på stranden ved Sejerø-bugten, fordi vi var de eneste, der var der. Vi lavede så det her sjove foto. Jeg syntes selv, at jeg havde for mange fregner på låret og var lige ved at slette billedet, men min kæreste syntes, at det var flot. Jeg tør da helt klart mere på grund af min alder. Man føler sig mere fri.«

Når Sonja Sørensen poster sådan et nøgenbillede, er det udelukkende for at få folk til at vågne lidt. Især pirke til dem på hendes egen alder, der er faldet lidt for meget hen. Denne type billeder koster hende altid cirka 20 følgere. I indbakken er mændene.

»Der er mænd, der følger mig, og det hænder altså, at de skriver knapt så pæne beskeder. De er for meget. Dem blokerer jeg. De spørger, om de skal sende et nøgenbillede af dem selv. Der er også unge mænd helt ned i 20-årsalderen, der skriver til mig. Mændene tror, at jeg er sådan en fræk lille én, selv om jeg har en kæreste. Hvem tror de, at jeg er? Det er dejligt, at man stadig bliver anset for at være attraktiv, men de går over gevind.«

Som Sonja Sørensen sidder der i sin hvide sofa iført slidte jeans, hvid hørskjorte, raslende armbånd og makeup, ser hun Instagram-pittoresk ud. Sonja Sørensens indgang til det sociale medie var dog ikke den pæne overflade, der er så nem at læse fordomsfuldt ind i hende. Hun begyndte at dele ud af livet, fordi hun var i sorg.

Efter 44 års kærlighed døde hendes mand for tre år siden af kræft – den stærke militær- og sportsmand, hun altid havde set som udødelig. Da de var et par, gled Sonja Sørensen umærkeligt ind på anden række.

»Bag smerten over hans død, er der også sket det, at jeg selv er trådt mere frem. Som enke bliver man nødt til at være selvstændig. Jeg er virkelig kommet efter det. Jeg ville ønske, at jeg havde haft mere af det selvværd dengang.«

Der er ikke noget bedre end at køre i den elskede Morgan, mener Sonja Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Ensomheden var voldsom og dyb. Dengang kunne Sonja Sørensen være alene i 14 dage uden at tale med et menneske. På Instagram begyndte hun at lægge fotos ud ledsaget af de tanker, hun gjorde sig som enke. I den første sårbare tid fik hun en stor og varm internet-krammer fra kvinder og mænd i lignende situationer.

»Likes og kommentarer betød virkeligt meget for mig i den tid. Jeg oplevede en stærk medfølelse. Det var faktisk min datter, der oprindeligt fik mig på Instagram. Mor, det er lige dig, sagde hun. Hun mente, at jeg var tilpas skør til, at jeg kunne lægge nogle sjove og nærværende billeder op,« siger hun.

Nye tider

​Følgerne har fulgt med, lige fra dengang Sonja Sørensen var blevet enke og over til, hvordan hun ledte efter kærligheden og senere opgav. Da hun skrev ud, at en ny kærlighed var kommet i form af den mand, hun på mediet kalder den blåøjede advokat, eksploderede det med kommentarer.

»Instagram bliver ofte anklaget for at være overfladisk. Jeg har oplevet, at det også er et rum, hvor man kan dele de helt store ting i tilværelsen. Jeg har vist, at man godt kan komme videre efter den livslange kærlighed, og at livet som pensionist ikke behøver at være gråt og kedeligt. Man behøver ikke at gemme sig.«

Sonja Sørensen er 68 år. En alder, der indtil videre ikke generer hende. Men 70 år lyder mere alvorligt, synes hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Ih, hvor er du modig! Det skriver de til hende. Det synes Sonja Sørensen ikke, at hun er. Hun kan godt se, at hun måske kommer i flere farver end de jævnaldrende kvinder, hun selv undrer sig over. Dem, der har sat forfængeligheden i grå, klæder sig fra en anden tid og begynder at tale helt uden mimik og engagement.

»Er man ikke længere nysgerrig på livet, er det svært. Jeg ser ofte kvinder på min alder, som jeg får lyst til at ruske i. Kvinder har en tendens til at falme, når de bliver ældre. Der er dem, der står af i en meget tidlig alder og har set ud på samme måde i de seneste 20 år. Jeg kan godt lide at give et spark til mine jævnaldrende, men jeg har også en grænse – man skal ikke blive latterlig.«

I Sonja Sørensens indbakke er der også beskeder fra dem, der mener, at hun er for meget. Den mest spiddende kommentar, hun har modtaget, er: »Hvem tror du egentlig, du er?«

»Jeg bliver ofte konfronteret med folks eget mindreværd. Det er giftigt. Der er en undertone af: Gider du lige lade være med at fylde så meget? Jeg svarer dem altid høfligt tilbage. Og de bliver flove, når jeg fortæller dem, at jeg har mistet min mand, og at der har været et savn. Men jeg kan godt lide at være for meget. Jeg kan godt lide at sparke til dem derude. Folk kan jo bare lade være med at se på billederne.«

Pensionistlivet giver en stor frihed – faktisk har Sonja Sørensen aldrig følt sig friere. Der er tid til at dyrke kunst og hendes bil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Handler noget af kritikken om, at sådan noget bør en kvinde på din alder ikke gøre?

»Ja, helt klart. De kritiske beskeder handler om, at det ikke er sømmeligt for mig. Det gode ved min alder er heldigvis, at jeg kan være mere ligeglad. Det er langt mere legalt for min generation at gå op i det forfængelige nu, hvor vi er ældre, end det var for min mors generation. Da jeg som ung underviste i et træningscenter, kom der to damer, der virkelig var smarte. Dem ville jeg gerne se ud som, når jeg blev ældre. De havde altid læbestift på, men der fandtes ikke mange af dem. Det gør der trods alt i dag.«

Når Sonja Sørensen bladrer i Instagrams mange motiver af smukke kvinder, der poserer og laver velkomponerede selfies, er det de unge, der får hendes medfølelse. Det er dem, der kæmper mest for at leve op til en masse urealistiske idealer. Alligevel har hun set, hvordan den mere modne aldersgruppe også bliver ramt i rynkerne af et sitrende ønske om, at alder vitterligt ikke har nogen alder.

»Det er dejligt, at vi lever i et samfund, hvor man kan få lov til at føle sig ung, så længe man har lyst. Men der er en bagside i form af behovet for botox og alt det der. Jeg har veninder, der får sprøjter i ansigtet og løft af bryst. Den vej vil jeg ikke gå ned ad. I sidste ende kan vi ikke annullere alderdommen.«

I Sonjas hjem hænger der flere smukke tegninger, som hun selv har skabt. Lige for tiden er hun ved at arrangere en udstilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

De unge mænd

Gråt hår er sexet. Den vurdering har Sonja Sørensen ofte mødt. En kort overgang kastede hun sig ud i dating i forsøget på at møde en ny mand. Der mødte hun også de yngre mænd, der ville hende.

»Jeg ved godt, at sådan én som mig blot kan være et interessant, anderledes seksuelt bekendtskab netop på grund af alderen. Vi er interessante, fordi vi ikke har børn hver anden uge, og fordi vi er livskloge.«

Ung vil hun ikke være. Hvis Sonja Sørensen kunne vælge, ville hun gerne være ti år yngre. I venindegruppen er de begyndt at dele hverdagshistorier om øjenoperationer og nye hofter. Selv kan hun ikke gå i supermarkedet uden en seddel, ellers glemmer hun nogle gange, hvad hun skal købe. Disse aldersdomstegn vil hun som 68-årig gerne være foruden.

»Jeg ved, hvad der sker herfra og fremad. Om to år er jeg 70. Derfra springer man altså ikke på cyklen på samme måde som før. Det fysiske forfald frygter jeg. Det går rigtigt hurtigt fra de 70 år til de 80 år. Det er i de små hverdagshandlinger, jeg bliver bevidst om dette. Falder jeg på fortovet? Kan jeg næste år køre bilen? Jeg har et vindue op til kip i sommerhuset, og jeg plejer at springe op ad stigen for at pudse vinduet. Nu er jeg begyndt at klamre mig til stigen, når jeg træder op på den.«

Hvorfor skal man falme bare på grund af nogle tal i dåbsattesten? 68-årige Sonja Sørensen bekymrer sig ikke om tal. Det handler om at leve livet fuldt ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Klik, klik, klik… Nogle gange ser hun sig selv udefra. En 68-årig kvinde med langt, gråt hår, der er begyndt at læse dødsannoncer i avisen, fordi hun vil tjekke, hvor gamle folk er blevet, og om de er på hendes alder ... klik.

Engang imellem rammer tanken hende. Den er ærligt talt lammende. Det er den korte tid, hun har tilbage. Det er også derfor, at hun er begyndt at tænke over, om hun skal lade være med at lægge billeder op, hvor hun kun er iklædt sin egen natur. Der skal i hvert fald være fuldt stop for disse billeder, når hun fylder 70 år. Det tal har bare en anden, mere alvorlig klang, siger hun siddende i sofaen.

I et glimt ruller der noget fandenivoldsk hen over Sonja Sørensens øjne.

»Men nu må vi se…«

»Mændene tror, at jeg er sådan en fræk lille én, selvom jeg har en kæreste. Hvem tror de, at jeg er? Det er dejligt, at man stadig bliver anset for at være attraktiv, men de går over gevind,« siger Sonja Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.