Solooptrædener med fokus på seksualitet og krisetid

Koreograferne Mette Ingvartsen og Kitt Johnson sætter i deres nye soloforestillinger fokus på henholdsvis seksualitetens historie og krisen som skabende transformater.

Tæt på: Mette Ingvartsen i sin egen soloforestilling »69 Position«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Virginie Mira

Hvad er det, der er så dragende ved at gå helt alene på scenen og med sin egen krop kreere billeder og føre publikum gennem historier og mere eller mindre abstrakte fortællinger?

Kitt Johnson, der til april har premiere på sin nye soloperformance »Post no bills. En hyldest til krisen som skabende transformater«, er ikke i tvivl:

»Der er en helt særlig fordybelse at hente i det at være alene. En fordybelse, som jeg ikke synes, jeg finder andre steder. For når man er i den form for alenehed, er man i forbindelse med det grundvilkår, at man er født alene og dør alene. Fra denne alenehed har jeg lige fra en tidlig alder hentet både styrke og inspiration. Derfor er det meget naturligt for mig at lave en solo. Det er selvfølgelig en stor udfordring alene med sin egen krop at skulle udtrykke et helt tema. Men når man laver en solo, er forbindelsen mellem vision og aktion dejlig tæt,« siger den 55-årige danser og koreograf, der gennem årene har lavet en række markante og både nationalt og internationalt højt roste soloværker som »Stigma«, »Rankefod« og »Drift«.

For den 34-årige danser/koreograf Mette Ingvartsen, der her i februar har danmarkspremiere på sin nye solo »69 positions«, som blev uropført i Tyskland i efteråret, har soloformen været en måde at finde tilbage til såvel sin egen krop som det kropslige udtryk.

»Min sidste solo, »50/50«, lavede jeg for ti år siden, da jeg var lige ved at være færdig med min uddannelse i Bruxelles på P.A.R.T.S. (Performing Arts Research and Training Studios, red.). Det var samtidig første gang jeg arbejdede med den nøgne krop. Siden har jeg primært koreograferet og danset med små og store grupper, og de sidste fem år har jeg især lavet koreografi for forskellige materialer, altså ikke-menneskelige kroppe,« siger Mette Ingvartsen som forrige år i Dansehallerne viste sit fascinerende og internationalt anerkendte værk »The artificial nature project«, hvor bl.a. bunker af konfetti i bevægelse skaber vibrerende landskaber.

»Jeg følte, at den eneste rigtige måde at komme tilbage til det kropslige arbejde var at starte med min egen krop. Herigennem kom jeg også tilbage til nogle af de spørgsmål, som jeg arbejdede med for ti år siden omkring seksualitet, identitet og hvad min krop kan udtrykke på scenen. Men nu arbejder jeg også med, hvordan min krop er en del af en større sammenhæng på det sociale og politiske plan. Faktisk arbejder jeg meget med, hvordan jeg kan multiplicere min egen krop – altså gøre én krop til flere kroppe.«

»Vi forveksler ekspansion med udvikling«

Tematisk peger Kitt Johnsons solo »Post no bills« på krisen som både et globalt og personligt fænomen.

»Det er krisen som en sanset erfaring, vi alle sammen deler, jeg ønsker at omsætte til et fysisk udtryk i min dansesolo. Jeg tænker forestillingen som et nedslag dér, hvor jeg føler, mange mennesker er lige nu, og hvor vi måske også er som vestlig civilisation. Dér hvor vi kan se, at vi ikke kan vende om, men heller ikke ved, hvor vi er på vej hen. Det er et ekstremt angstfuldt sted. Men Kirkegaard taler jo om angst som muligheder, der endnu ikke er manifesteret. Så krise kan måske ende med at være noget meget konstruktivt,« siger Kitt Johnson og tilføjer:

»Vi har brug for at gentænke vores eksistens på denne her planet. For vi har i årevis lidt under, at vi forveksler ekspansion med udvikling.«

I tilknytning til forestillingen har Kitt Johnson skrevet en manifestlignede tekst, hvor det bl.a. hedder: »Stop spekulationerne, stop fogeden, stop medietyranniet, stop virkelighedsflugten, stop X-Factor, stop smerteforskrækkelsen, stop historieløsheden ...«

»Jeg har tænkt stop-teksten mere som et udråbstegn end et egentligt opdrag til forestillingen. Krise handler jo også om, at vi har svært ved at mærke, hvad der skal ændres, fordi verden er fuld af støj. Med titlen »Post no bills« tænker jeg: ikke mere støj, ikke mere konsum og ikke flere annoncer for at købe ting, man skal have for at føle sig lykkelig i livet. Nu skal vi have visket tavlen ren – tabula rasa.«

Mette Ingvartsens solo »69 positions« om seksualitet, nøgenhed og performance i historisk perspektiv falder i tre dele.

»I første del beskæftiger jeg mig med 1960ernes performanceforestillinger, hvor man brugte nøgenhed som et politisk redskab. Soloens titel refererer selvfølgelig til rent fysiske positioner, men også til ligestilling og de forskellige positioner, man kan betragte begrebet seksualitet ud fra. På den måde er det ikke bare min egen krop, men mange forskellige kroppe, der bliver fremstillet i soloen,« siger Mette Ingvartsen, der i anden del fokuserer på sine egne værker om seksualitet og nøgenhed fra de sidste ti år.

»Tredje del handler om nutiden og de forskellige seksuelle praktiker, som involverer ikke-menneskelige elementer. Her refererer jeg bl.a. til spanske Beatriz Preciados nye bog »Testo Junkie«, der fortæller om, hvordan man kan ændre sit køn og sine lyster ved at smøre testosteron på kroppen. Hun laver en fantastisk analyse af hele medicinalindustrien og de mange måder, man kan manipulere kroppen på.«

Uvante scener

»69 positions« varer en time og halvtreds minutter, og Mette Ingvartsen er hele tiden til stede i scenerummet.

»Min solo er en hybridform. Bevægelsen findes ikke kun i min krop, men også i det imaginære rum, jeg skaber med mit talesprog. Jeg synes, det er vigtigt at vise, at dans og koreografi i dag kan være både med og uden den fysiske krop.«

Kitt Johnson opfører sin solo et hemmeligt sted i Carlsberg-byen, som publikum bliver guidet hen til fra det mødested, de får angivet ved billetkøb.

»Stedet er ikke et traditionelt teaterrum med publikumsopbygning. Jeg har valgt at vise soloen i Carlsberg-byen, fordi det var vigtigt for mig at finde et sted, som er i en form for krise. Man kan sige, at Carlsberg-byen befinder sig i en transitorisk tilstand mellem en fortid, som var den oprindelige funktion, og en nutid og en fremtid, som ikke er defineret,« siger Kitt Johnson.

Mette Ingvartsen opfører »69 positions« i regi af Dansehallerne, der også ligger i Carlsberg-byen.

»Publikum er faktisk med rundt om mig oppe på scenen i Store Carl, så der er ikke nogen opdeling mellem scenerum og publikumsrum. For mig er det enormt interessant, hvad der sker med kropsudtrykket, når publikum er meget tæt på og hvilke nye spørgsmål, der så bliver aktiveret,« siger Mette Ingvartsen.

»69 positions« af og med Mette Ingvartsen kan ses i Dansehallerne 18.-21. februar.

»Post no bills« af og med Kitt Johnson kan ses i Carlsberg-byen 16. april – 6. maj.