Soldaterne i Gothersgade

Det 136 meter lange eksercerhus i Gothersgade set fra hjørnet af Lønporten mod Nørreport. Foto: 1916, »København før og nu«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det boede soldater overalt for 300 år siden, for kaserner kendte man endnu ikke, og det var derfor en opgave for byens husejere at sørge for indkvarteringen. Men de færreste ønskede at blive belemret med en fattig kriger og hans habengut, når der i forvejen var alt for lidt plads i huset, og ofte måtte de hvervede soldater og deres familier tage til takke med fugtige kældre og loftsværelser.

Forholdene var utålelige, og det er baggrunden for, at der i anden halvdel af 1700-tallet blev opført adskillige kaserner i og omkring Rosenborg Have. Her var der god plads til den slags, men så ventede det næste problem lige om hjørnet. For haven var snart sagt det eneste sted inden for voldene, hvor ordentlige folk kunne promenere og få en mundfuld frisk luft, og nu ville militæret også ødelægge dén fornøjelse.

Klagerne var højlydte, men uden den ønskede effekt, og lørdag efter påske 1786 flyttede Den Kongelige Livgarde med 260 mænd, 24 kvinder og 26 børn ind i den nye kaserne, som var blevet opført i den del af haven, som lå ud mod Østervold og strakte sig hen til hjørnet af Gothersgade.

En eksercerplads, hvor soldaterne kunne tilegne sig krigerhåndværkerens nødvendige færdigheder, blev anlagt i tilknytning til kasernen, og to år senere blev der i haven ud mod Gothersgade opført et 136 meter langt og 14 meter bredt eksercerhus. Det kunne rumme 300-400 soldater i fuld vigør og blev brugt til træning i militære discipliner af alle byens militære korps.

Men det var også velegnet som ramme for den særlige militære straf, der indtil 1836 bestod i at lade en lovovertræder løbe spidsrod gennem en uendelig række af heldigere stillede kammerater, som til lejligheden var bevæbnet med stokke. Scenen udspillede sig til lyden af piber og trommer, og det var noget andet end nattergalens sang, som nu ikke længere lod sig høre.

Alt var i det hele taget forandret, og med militærets erobring af haven var den, som man sagde, »blevet et sindbillede på det tyske rige« - et hjemsted for uordener, utugt, slagsmål, tyverier og selvmordsforsøg.

Helt så galt stod det nu ikke til op gennem 1800-tallet, hvor festlige sammenkomster og folkelige møder ofte var henlagt til Rosenborg Have, og i demokratiets første dage, da afstemning endnu foregik ved håndsoprækning, blev Eksercerhuset bl.a. benyttet som valgsted.

I 1929 var behovet for en udvidelse af Gothersgade imidlertid så påtrængende, at det blev nødvendigt at rive Eksercerhuset ned og skære en bid af kasernen. En tre meter høj mur rundt om eksercerpladsen blev erstattet af det nuværende åbne gitter, og nu var det militæret, der var utilfreds. Man havde fået mindre plads at røre sig på, og nysgerrige civilister kunne kigge ind fra gaden.