Soldater skal have mod til at sige nej

Hvis man er i tvivl om, hvor grænsen for behandling af fanger går, skal man bare spørge, om man selv vil udsættes for samme behandling, mener anklageren i sagen mod Annemette Hommel. I dag falder dommen mod den tidligere danske afhøringsofficer i Irak.

Murmaleri i Iran viser scene fra Abu Ghraib-fængslet i Irak, hvor amerikanske soldater torturerer irakiske fanger. Teksten lyder: »Irak i dag«. Mishandling af fanger skaber mange flere nye fjender, end man kan nå at indfange ved hjælp af fysisk tortur, advarer den erfarne amerikanske afhøringsofficer Chris Mackey. Foto: Behrouz Mehri/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var i Anden Verdenskrigs første år, mens Slaget om England rasede, og Hitlers magt var på sit højeste, at den unge tyske generalmajor og pilot Adolf Galland blev stillet over for et svært valg. Luftwaffes piloter skal ikke kun skyde britiske fly ned. De skal også skyde på britiske piloter, der er sprunget ud med faldskærm og er på vej mod jorden, lød ordren.

Adolf Galland sagde nej til sin chef, luftmarskal Hermann Göring og til Hitler. I hvert fald ifølge myten om denne enestående pilot, der overlevede krigen trods sine kampe med Göring og trods de utallige luftkampe.

I dag, i en helt anden tid, afgør dommer Jørgen Lougart i Københavns Byret, om afhøringsofficer Annemette Hommel og fire militærpolitibetjente skulle have afstået, skulle have sagt nej, da de afhørte fanger i den danske Camp Eden i Irak i foråret 2004.

Hommelsagen er langt mindre alvorlig. Den handler slet ikke om tortur. Men den handler ifølge tiltalen om at bruge fysisk pres for at få fangerne til at tale. Blev fangerne sat på knæ i stressstillinger for at få dem til tale, og blev de nægtet vand og toiletadgang, så de måtte besørge i bukserne? Var det, der foregik, strafbart? Gik Annemette Hommel over stregen? Den handler om nedværdigende behandling. Det er forbudt. Man skal sige nej.

Adolf Galland er et af forbilleder, som den militære anklager i Hommel-sagen, auditør Benny Holm Frandsen, der underviser i folkeret, har holdt frem foran danske soldater gennem de mange år, hvor han har banket krigens love fast i deres hoveder. Et forbillede, der turde sige nej. Lige som helikopterpiloten Hugh Thompson, der under det amerikanske Charlie kompagnis massakre i My Lai i Vietnam greb ind og truede med at skyde på sine landsmænd, hvis ikke de stoppede nedslagtningen af civile. En heltegerning, som han måtte vente i 30 år på at få officiel anerkendelse for.

»Jeg har brugt de to eksempler til at sige til danske soldater, at når en Galland turde sige nej til Hitler og en Hugh Thompson turde gribe ind i My Lai, så kan de også sige nej til at overtræde krigens love,« siger Benny Holm Frandsen.

»Krigens love er der for at mildne lidelserne for mennesker. Hvis man er i tvivl om, hvor grænsen går, så kan man bare spørge sig selv, om man selv ville finde det rimeligt at blive behandlet på samme måde,« siger Benny Holm Frandsen.Tortur og mishandling af mennesker er en metode, der går hundreder af år tilbage. I Middelalderen blev oplysninger ikke anset for troværdige, hvis ikke de var fremkommet under tortur. I dag er man klogere. Nogle mener, at tortur er værdiløs, fordi mennesker under tortur vil sige hvad som helst for at slippe. Andre føjer til, at hvis torturofre vil sige hvad som helst, så taler sandsynligheden for, at de starter med sandheden. Og tilbage står, som den erfarne amerikanske afhøringsofficer Chris Mackey skriver i bogen »The Interrogaters War« om den amerikanske hærs fangeafhøringer i Afghanistan, at mishandling af fanger skaber mange flere nye fjender, end man kan nå at indfange ved hjælp af fysisk tvang under afhøringer.

»Man bør søge at sætte Fienden ude af Stand til at skade, men ikke tilføje ham unfornødent Ondt,« formanede den danske admiral Jørgen Winterfeldt i 1821. Men først i de sidste godt 100 år er nationerne begyndt at opstille præcise regler for, hvordan krige må føres, og hvordan mennesker skal behandles. I 1899 kom Haagerkonventionen med dens forbud mod nedkastning af sprængladninger fra balloner. I 1907 forsøgte man sig med et forbud mod at bombardere byer og bygninger, som ikke forsvares. Man kan roligt fastslå, at dét ikke lykkedes.

Under Første verdenskrig ville den berømte tyske pilot Manfred von Richthoven ikke lade sine piloter beskyde soldater i skyttegrave. Efter Anden Verdenskrig fulgte de Genevekonventioner, som fortsat gælder. Blandt andet kravet om at behandle fanger med respekt og værdighed. Krav, som Annemette Hommel og de fire militærpolitifolk er tiltalt for ikke at have efterlevet.Billedet af danske soldater i Irak, der udsætter fanger for fysisk pres for at få oplysninger, er dog ikke det billede af danske soldater, som den rutinerede militære anklager har på nethinden efter næsten 20 år i rollen som den, der har hevet danske soldater i retten for at overtræde militær straffelov.

Tværtimod.

»En af mine største oplevelser sammen med danske soldater fik jeg kort efter Srebrenica-massakren i Bosnien i 1995. Jeg var i Tuzla i Bosnien, hvor en del af flygtningene fra Srebrenica havde søgt tilflugt. Nogle soldater spurgte, om jeg ville med til flygtningelejren og aflevere mad, som de havde indsamlet fra de danske, norske og svenske soldater. Vi blev modtaget af en stout bosnisk kvinde, som inviterede på kage og pludselig omfavnede mig. Hun ville gerne på alle flygtningenes vegne takke for den måde, danske soldater optrådte på. Jeg fik næsten tårer i øjnene,« fortæller Benny Holm Frandsen

Samme gode indtryk af danske soldater har han fra Afghanistan, Kosovo, Eritrea - han er vistnok den eneste i dansk forsvar, der har været i Eritrea to gange på en uge - og fra Irak. Han er taget ud i embeds medfør for at efterforske alt fra en skudepisode til voldtægtsanklager.

»Vi havde en sag fra Irak, hvor danske soldater havde problemer med at styre kvinder og børn, der stod i kø for at få mad og vand. De lokale samarbejdspartnere i Irak havde sagt, at soldaterne bare kunne sparke til dem for at få dem til at respektere køkulturen. Det ville soldaterne ikke. I stedet tog de baseballkøller og teltstænger med sig. Det gjorde de ikke, fordi de havde lyst til at slå med køller på kvinder og børn, men for at holde ro og for at forsvare sig selv,« fortæller Benny Holm Frandsen.

I stedet for at anklage soldaterne for overgreb på civile gav auditøren dem det råd at erstatte de hjemmelavede stokke og baseballkøller med autoriserede lange stokke i militærgrøn farve. Hvis danske soldater er nødt til at slå eller skubbe til kvinder og børn, så skal det ske med en reglementeret stok udleveret af Hærens Materielkommando og under regulerede forhold. Ikke noget med hjemmelavede cowboymetoder.Undervisning i krigens love har været en del af soldaters uddannelse i Danmark i årtier. Men under Den kolde Krig fyldte emnet ikke meget på skemaet.

»Dengang forberedte man sig til det store brag mellem Øst og Vest. Det handlede om at overleve som nation. Detaljerne i krigens love interesserede man sig ikke meget for,« mener Benny Holm Frandsen.

Men TV-programmet »Eleva2eren« i sommeren 1992, da danske soldater skulle sendes til Kroatien som fredsbevarende FN-styrke, blev en øjeåbner. Soldaterne foreslog at sende lokale kvinder som vejvisere gennem et mineret område og »næsten skyde dem«, hvis de sagde nej. En klar overtrædelse af Genevekonventionerne.

»Jeg havde nogle officerer hjemme til middag, og vi så udsendelsen i fællesskab. Vi var rystede,« fortæller Benny Holm Frandsen. Han havde et par år tidligere deltaget som dansk repræsentant i et internationalt seminar om krigens love og inden, der var gået et halvt år, havde han i samarbejde med Forsvarskommandoen en brochure og undervisningsvideo klar.

»Der er ikke noget nyt i, at man kan gøre mennesker til forbrydere. Selv canadiske soldater, som ikke er så forskellige fra danske, endte med at tortere og banke en fange i Somalia ihjel i 1993. Derfor er det vores opgave at give soldaterne et så tykt lag lak som muligt til at stå imod, til at sige nej,« tilføjer Benny Holm Frandsen.

Krigens love er i øvrigt ikke kun begrænsninger og forbud. Adolf Gallands piloter måtte ikke skyde på nødstedte britiske piloter. Men der er fri jagt på faldskærmssoldater, der hængende i luften er på vej ned for at angribe. Den side af sagen - at ruste danske soldater til at operere så effektivt som muligt inden for konventionerne - lægger auditøren stor vægt på.Benny Holm Frandsen har selv prøvet at sige nej til en overordnet med risiko for karriere og fremtid. Det er ikke noget, han har lyst til at mindes. Men i 1986, da han var vicepolitimester i Tårnby, indberettede han sammen med ordenspolitiets leder i Tårnby deres fælles chef, politimesteren. Chefen blev ved retten i Frederiksund dømt for ikke blot grov tjenesteforsømmelse, men også for strafbart misbrug af sit embede. I landsretten blev politimesteren imidlertid frikendt, og Benny Holm Frandsen mistede lysten til en karriere i politiet. I 1988 blev han auditør og militær anklager.Sagen mod Annemette Hommel og de fire militærpolitifolk blev Benny Holm Frandsens sidste. Som pensionist fra årsskiftet vil han ikke være til stede i byretten i dag. Sagen er ikke længere hans. Han vil også nægte at give sin mening om dommen, for han synes, det er inderligt ligegyldigt, om han er tilfreds med udfaldet eller ej.

Men han glæder sig over, at respekten for krigens love og for mennesker står højere på dagsordenen, end den har gjort i mange år. Trods Abu Ghraib og Guantanamo. Eller måske netop derfor.Spilleregler for god krigsførelse

1305: Den skotske frihedskæmper William Wallace (billedet th.) anklages for at have myrdet civile i krigstid1864: Den første Genèvekonvention om beskyttelse af syge og sårede under krig underskrives, inspireret af Røde Kors' grundlægger Henri Dunant1865: Sydstatsofficeren Henry Wirz henrettes for i den amerikanske borgerkrig at have myrdet krigsfanger1899: Forbud mod at nedkaste sprængstoffer fra balloner. Forbud mod dumdum-projektiler med mere1925: Genèveprotokol mod anvendelse af giftgas som under Første Verdenskrig

1929: Nye protokoller om behandling af krigsfanger1949: Genèvekonventionen udvides til også at omfatte civile og modstandsbevægelser1977: Tillægsprotokoller udvider beskyttelsen af fanger og civile til også at omfatte borgerkrige

1998: 120 lande enes om at oprette Den internationale Straffedomstol, som skal forfølge krigsforbrydelser overalt på kloden