Solanges koncert startede som kunstperformance og sluttede som dansefest

Solanges optræden på Heartland Festival var en blanding mellem kunstperformance og R&B-koncert. Men hendes show fungerede bedst i de øjeblikke, hvor hun glemte sig selv.

RB PLUS De stærke unge kvinder sejrede på Roskilde rf2017
Solanges koncert på Heartland Festival var en hybrid mellem kunstperformance og løssluppen dansefest. Hendes hold skulle dog godkende billeder, hvilket Berlingske ikke går med til, så dette billede er fra Roskilde Festival i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

En halvanden meter stor hvid stofbold hang duvende over scenen som en stor fuldmåne, der lyste ud over publikum. Bagerst på scenen var bygget et hvidt tre meter højt podium, der fik det til at minde mere om en modernistisk kunstinstallation.

En række sortklædte dansere med cowboyhatte indtog podiet og understregede, at dette bestemt ikke var en almindelig koncert, men en hybrid mellem en kunstperformance og R&B-koncert. I modsætning til hendes søster, Beyoncé, er Solange ikke for alle – og hun er hverken forudsigelig eller publikumspleasende.

Et faktum, som hun understregede med sit seneste album, »When I Get Home«, der er minimalistisk og ofte med lyriske gentagelser af de samme ord. På albummet søger Solange tilbage til sine texanske rødder på en bund af soul, eksperimenterende jazz og tunge hiphopbeat.

Albummet er en kalejdoskopisk samling af brudstykker, sketcher og interludes, der mere er lyriske stemninger og følelser end egentlige sange.

Twerkende cowboyer

På scenen lykkedes det ikke altid at omsætte albummets introverte univers til en koncert, der inddrog publikum. Bandet lagde en tungt groovende bund til Solanges sangsketcher, og på numre som »Stay Flo« og »Binz« foldede de eksperimenterende numre sig ud, så de satte sig i publikum som et fælles groove.

»​Men trods flot koreograferede musikere og twerkende kvindelige cowboyer, så føltes det som en lettelse, da Solange slap kontrollen og spillede hittet »Cranes in the Sky« fra 2016s »A Seat at the Table«.«


Numrene blev leveret med et ekstra skud funk og tunge hiphoptrommer, der rullede ud over publikum. Der var tænkt over alt til koncerten – lige fra lys, outfit, scenografi og endda den måde, musikerne bevægede sig på i takt.

Men trods flot koreograferede musikere og twerkende kvindelige cowboyer, så føltes det som en lettelse, da Solange slap kontrollen og spillede hittet »Cranes in the Sky« fra 2016s »A Seat at the Table«.

Løssluppen dansefest

Det er ikke nogen let opgave at få det overvejende hvide publikum på Heartland Festival til at leve sig ind i skildringerne af at være en sort kvinde i USA. Men der var dømt fællessang på den sublime »Don't Touch My Hair« om alt det, sorte kvinders hår repræsenterer i samfundet:
Don't touch my hair / when it’s the feelings I wear / don't touch my soul / when it's the rythm I know. 

Den sidste halve time af koncerten, hvor Solange skruede op for tempoet op og inviterede til løssluppen dansefest, fungerede klart bedst. Måske fordi man bedre kunne mærke hendes smittende energi og glæde.

Solange er ikke for alle (og gudskelov for det!), men hendes koncert vekslede mellem eksperimenterende kunstperformance og rendyrket musikalsk dansekærlighed. På en eller anden måde fik hun det til at gå op i en højere enhed. Og point for at udfordre koncertformatet og forsøge at bygge bro mellem musikken og kunstens verden.

Solange
Heartland Festival
Torsdag kl. 00.30