Sofie Lassen-Kahlke vinder Vild med dans

Det blev til en sejr til skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen i danseshowet.

Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen vinder finalen i Vild med Dans i Forum Horsens, fredag den 24. november 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen

Horsens. Vinderen af 14. sæson af "Vild med dans" er skuespillerinde Sofie Lassen-Kahlke og hendes partner, Michael Olesen.

Det står klart efter finalen fredag aften, hvor parret kunne løfte trofæet foran de omkring 3000 publikummer i salen og tv-seerne hjemme i stuerne.

I konkurrencen var de oppe mod skuespillerinden Iben Hjejle og hendes partner, Morten Kjeldgaard, der altså måtte nøjes med en andenplads.

I den 14. sæson af danseshowet har blandt andet YouTuberen Julia Sofia, komikeren Ane Høgsberg og kokken Dag Wichangoen kæmpet om trofæet, men de er undervejs blevet stemt ud af seerne.

For første gang nogensinde havde begge finalepar prøvet at stå i omdans inden finalen, og bookmakerne har heller ikke haft en stor margen mellem oddsene på Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen og Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard - dog med en lille favør til Sofie Lassen-Kahlke.

Det er første gang, Michael Olesen, der har deltaget i programmet i 11 sæsoner har været i finalen.

/ritzau/