Søren Sætter-Lassen er den eneste grund til at se klassiker på Det Kongelige

Søren Sætter-Lassen er en fryd at iagttage. Men det kan ikke dække over, at Molières »Den indbildt syge« er en halvgående komedie.

Centrum for det hele: Søren Sætter-Lassen omgivet af Martin Bo Lindsten, Jonathan Bergoldt Jørgensen, Jens Jørn Spottag og Tina Gylling Mortensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karoline Lieberkind
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er én eneste grund til at se Det Kongelige Teaters satiriske karakterkomedie »Den indbildt syge«.

Han hedder Søren Sætter-Lassen.

Sådan som han spiller titelrollen bliver aftenen én lang demonstration af en blændende skuespillersolists evne til at holde boldene i luften. Sikke en detaljerigdom, sikke en frisat spilleglæde, sikke en evne til at variere det lidt, der er at variere. Han er hypokondernes hypokonder, den hovedrige bedsteborger Argan, der er absurd optændt af alle de dårligdomme, han fejlagtigt mener at have raget til sig. I en sådan grad, at hans dårskab og livsreligion står i vejen for andres lykke: Han insisterer på, at datteren gifter sig med en læge, selv om hun elsker en anden!

Søren Sætter-Lassen spiller ham som en lille mand, der er lykkeligt forelsket i selve ideen om sit eget manglende helbred: Se, hvordan han nærmest lyser op ved tanken om endnu en lidelse. I en sådan grad, at det er blevet alt, han roterer om, samtidig med, at verden må dreje sig om ham – den sidste del kunne man med fordel have illumineret mere for at gøre hele komedien en smule farligere.

Med toiletrullen på slæb

Ganske vist har iscenesætteren, Thomas Bendixen, godt fat i den sorthumoristiske, makabre dødsdans, teksten egentlig rummer, hvis man skraber lidt af dens komediefernis af sig – Molière var selv dødeligt syg, da han skrev den. Maja Ravns imponerende scenografi ligeså: et dystert jerngitter af et barokfuglebur henlagt i mørke. Det kan vel også minde os om vores egen dødelighed. Og hov, var der ikke en lille reference til corona? Sygt nok! Men hele balladens eksistensberettigelse er og bliver manden i midten. Resten er pænt dødt, trods den høje puls. Hvor morsom, man end synes, at Søren Sætter-Lassen er i sit temmeligt elskelige onemanshow – se, hvordan han danser ud fra toilettet med rullen flyvende efter sig i kåd glæde over det overståede – er forestillingen som helhed det ikke. Ikke rigtig morsom i hvert fald, selv om den ligner noget, der er det.

Professionelt arbejde

Tina Gylling Mortensen er ganske fin og tegneserieparat som den kloge og her ganske mærkelige tjenestepige, der gør op med idiotien, da den har taget overhånd. Med Christiane G. Koch som Argans præcist opridsede strigle af en kone og Jens Jørn Spottag som den alkoholiserede bror, der insisterer på sandheden: Af fulde folk ... En sleben Martin Bo Lindsten er den lægelige charlatan og Alvin Olid Bursøe hans søn, her reduceret til en absurd vittighed, for dog at gøre noget. Med de nye ansigter Marie Reuther, Jonathan Bergholdt Jørgensen og Frida Sofie Sigurth som de unge uden at det på denne baggrund er muligt at sige noget fornuftigt om talenternes bæredygtighed.

Er »Den indbildt syge« den indbildte klassiker? Det er forkert at kalde forestillingen dødssyg. Der er tale om professionelt arbejde. Alligevel spørger man: Er der en læge til stede? Hvorfor spiller Det Kongelige Teater dog ikke Holbergs »Den stundesløse« i stedet for? Det er ikke bare en frodigere og festligere komedie. Og dens omdrejningspunkt, den stressede Vielgeschrey, ikke synderligt fjern fra Molières, ville have ligget mindst lige så vidunderligt for Søren Sætter-Lassen. Så kunne man samtidig have signaleret en vilje til at bevare en linje til den danske komediedigter, som man tilsyneladende efterhånden har tabt  helt af syne.

Den indbildt syge

Dramatiker: Molière. Oversættelse: Peer Hultberg. Iscenesættelse og bearbejdelse: Thomas Bendixen. Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn. Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene. Til 12. november.