Søren Østergaard: Zirkusdirektøren for det hele
Som 18-årig sagde Søren Østergaard, der i dag fylder 60, til sig selv, at hvis han blev skuespiller, ville han stoppe efter 30 år, for at undgå at blive sur og bitter. Det løfte holdt han. I dag står der Cirkusdirektør på visitkortet, og han er efter eget udsagn ganske lykkelig, når han sidder om aftenen og ser på neonskiltet, der blinker »Zirkus Nemo«.