Søren Krarup og jøderne

En PhD.-afhandling anklager præst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Søren Krarup, for antisemitisme og racetænkning. Flere eksperter bakker afhandlingen op, men Krarup føler sig forfulgt og har kun en hånlig latter til overs for eksperternes påstande.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Racetænker, antijudaist eller bare misforstået, provokerende og gammeldags kristen. Søren Krarup fra Dansk Folkeparti er kommet i vælten, efter at en afhandling og kommende bog fra den unge historiker Sofie Bak har udpeget ham som en af vor tids kendte antisemiter med hang til racetænkning.

Ifølge Dagbladet Information bakker flere universitetsprofessorer - bl.a formanden for det bedømmelsesudvalg der har godkendt Sofie Baks PhD.-afhandling ved Københavns Universitet lektor dr.phil. Palle Roslyng-Jensen - op om konklusionerne fra afhandlingen, men det er så langt fra det billede, præsten fra Ribe ser, når han kigger sig selv i spejlet.

»Aldrig. Det kan jeg sige med 100 procent sandhed. Jeg er teolog. Mennesket, Guds skabning, er ikke et racevæsen, og det er egentlig det, hele mit forfatterskab har drejet sig om. At gøre mennesket til et racevæsen er at umenneskeliggøre det på samme måde, som når man gør mennesket til et klassevæsen. Det er dæmoni. Livet er ikke et biologisk spørgsmål, men det stik modsatte. Det er et spørgsmål om ansvar og skyld,« siger Søren Krarup.

Klar tale, men forvirringen opstår, når han samtidig kan kalde sig forfatter til eksempelvis denne sætning om Georg Brandes:

»På grund af sit jødiske blod var han uden pietet for, og samhørighed med landets fortid«.

Bevidst forfalskning
Men kun ved bevidst forfalskning kan det forstås som racetænkning, mener han.

»Jeg kan godt se, at det selvfølgelig er misforståeligt at bruge ordet blod, men når der i sætningen tales om pietet og sammenhørighed, så kan man jo forstå, at det ikke skal læses i den sammenhæng, som disse vulgære, autonome typer læser det (Sofie Bak og de der bakker hendes konklusioner op; red). Det er selvfølgelig åndeligt forstået. Stik det modsatte af, hvad de her mennesker lægger ind i begrebet blod,« forklarer Søren Krarup, hvis egen oldefar faktisk var tysk jøde.

»Når der tales om forskelle mellem jøderne og kristne, så handler det om, at jødedommen er den lovreligion, som vil frelse sig selv ved gode gerninger, og som hele kristendommens forkyndelse er ét eneste opgør med. Der er tale om en misforståelse - eller måske nærmere en bevidst forfalskning - hvor man gør en religiøs, åndelig modsætning til noget biologisk, racemæssigt,« siger han.

Krarup mener, at hans samlede forfatterskab umuligt kan efterlade nogen tvivl om, at han tager skarp afstand for racetænkning, men det har ikke hindret Sofie Bak med flere i at sende alvorlige anklager. Både Krarups retorik i forbindelse med hans politiske hverv og hans bøger kvalificerer ham til at blive kaldt racetænkende og antisemitisk ifølge den unge historiker og professorer, der har læst afhandlingen.

Respekt for Harald Nielsen
En særlig kritik retter sig mod Søren Krarups evige kamp for at genetablere respekten omkring forfatteren og Hitler-sympatisøren, Harald Nielsen, der blandt andet gik ind for brændemærkning af jøderne.

»Harald Nielsen endte i en trist tragedie, men før han forkramper sig i personlig forbitrelse, er det et af de mest betydningsfulde forfatterskaber i det 20. århundrede. Men at jeg skulle være enig i Harald Nielsens sympati for nazisterne, er rent vanvid. Det siger man til mig, der er barn af forældre, som var aktive i modstandsbevægelsen,« siger en fortørnet Søren Krarup.

Upåagtet om det skal betragtes som en opbakning eller en anklage, så giver kultursociolog og talsmand for dansk Mosaisk Trossamfund, Jacques Blum, Søren Krarup ret så langt hen ad vejen, at han ikke betragter ham som decideret racetænker. Men som en farlig antijudaist.

»Han har en meget gammeldags kristen måde at se tingene på, og han gør en masse ubehagelige argumenter stuerene. Eksempelvis at jøderne selv er skyld i deres ulykke, fordi de slog Jesus ihjel. Jeg ved ikke, om han siger de her ting for at være super provokatør, og fordi han ved, han kan få en hel masse af os til at hoppe op som trolde fra æsker, eller fordi han mener det,« siger Jacques Blum.