Søren Kassebeer: Fremadrettet bør vi holde op med at sige fremadrettet

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Jeg skal hermed opfordre til, at vi fremadrettet holder op med at bruge adverbiet fremadrettet.

Nå, det hjælper nok ikke. Sproget er en stædig rad. Man kan påpege nok så meget, at det og det dur ikke, eller det og det bør man lade være med, men sproget gør, som det passer det, eller rettere, det gør dets brugere, og derfor vil  fremadrettet med garanti også  fremadrettet blive brugt adverbielt. Det er der ikke noget at gøre ved. Desværre. Men derfor vil jeg nu alligevel gerne benytte lejligheden til at harcelere over den brug af ordet fremadrettet - den adverbielle - som i dag er den fremherskende, og som er  typisk for den slatne sproglige bevidsthed, der synes at brede sig, og som fremadrettet sikkert kun vil brede sig endnu mere.

Søren Kassebeer

»Fremadrettet er, i hvert fald indtil videre, et ligegyldigt ord. Et slag i luften. En kedsommelighed. En verbal dødbider.«


Visse ting var bedre i gamle dage, ja, de var så, i hvert fald sprogligt. I gamle dage brugte man fx typisk ordet fremadrettet som et adjektiv, der betegnede noget, der rent fysisk stak frem, som i  sætningen »lille Sofie har en fremadrettet fortand«, og det gav jo god mening, men i dag oplever man oftest, at fremadrettet optræder som afløser for adverbiet fremover, som jo ellers var slemt og ligegyldigt nok i sig selv, og i den egenskab kandiderer fremadrettet  til prisen som det mest overflødige ord på dansk. Både nu og fremadrettet.

Lyder det overdrevet? Så kig engang på udsagn som »hvor vi fremadrettet vil arbejde mere målrettet med problemer, der har en »generel karakter« ... « eller »så det er et spørgsmål om, at vi fremadrettet skal være helt anderledes skarpe på ...«!  Ville man da ikke sige nøjagtig det samme, hvis man fjernede fremadrettet? Jo, da, vel ville man så, og derfor er det varm luft at skrive (eller sige) adverbiet fremadrettet (men altså ikke det enslydende adjektiv fremadrettet). Fremadrettet, brugt adverbielt, kan intet tilføje før den dag, man opfinder tidsmaskinen, for den dag vil man meningsfyldt kunne bruge ordet som den direkte modsætning til ordet bagudrettet. Indtil da er fremadrettet  - adverbiet - et slag i luften. En kedsommelighed. En verbal dødbider.

Derfor bør vi fremadrettet lade være med at bruge ordet fremadrettet, med mindre det altså handler om Sofies fortand eller lignende. Men det gør vi nok ikke, eller det gør vi helt sikkert ikke, i hvert fald ikke, før et andet og lige så dumt og overflødigt ord engang går ind og tager over. Sådan er det bare. Jeg må lære at leve med det. Jeg må lære at leve med adverbiet fremadrettet. Både nu og fremadrettet.