Frederiksberg ligger alt for langt væk.
Mente man i midten af 1800-tallet, da der blev nedsat komiteer til at overveje, hvor en botanisk have i København kunne placeres. Frederiksberg var på tale i flere omgange. Måske kunne en ny botanisk have - Københavns fjerde - anlægges som nabo til Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (som i dag hedder LIFE), der netop var blevet stiftet i 1856?
Men nej. Frederiksberg lå dengang meget langt uden for byen - og desuden var det så praktisk, at militæret i sidste halvdel af 1800-tallet var ved at rømme voldene omkring København, der havde været en del af fortifikationen af hovedstaden. Indtil volde ikke længere var effektivt forsvar. For hvad nyttede det med bastioner og voldgrave, når den engelske flåde kunne skyde til måls efter Københavns kirketårne med langtrækkende kanoner.
København havde i øvrigt også brug for at vokse, Men ved et sjældent heldigt, byplanmæssigt greb lykkedes det at omdanne voldanlægget til det bælte af grønne parker, der - sammen med for eksempel Søerne og i dag også dele af havnefronten - er en af hovedstadens markante herlighedsværdier. En af parkerne blev Botanisk Have - og der finder man Palmehuset. Her behøver man ikke fryse, selv om det er vinter uden for de 14.350 kvadratmeter glasruder.
Skulpturjagt i urskoven
Mange af de træer og planter, der gror i Botanisk Haves væksthus, stammer fra egne af Jorden, hvor klimaet er varmere. Tropisk for eksempel.
I den midterste bygning - selve Palmehuset - er der højt til loftet. 16 meter for at være mere konkret - og i syv meters højde kan man fra en rundgang også se ned på væksterne og holde øje med dem. Nogle af dem har rigtigt travlt. En særlig bambusart kan angiveligt vokse op til 40 cm om dagen - og sådan er der en række indtagende og interessante historier i det næsten 100 m lange væksthus.
Planterne og træerne i Botanisk Haves væksthus, som ligger hævet over landskabet, vokser tæt og bidrager til den særlige intense stemning, der er i de overdimensionerede drivhuse, hvor der sandelig også er blevet plads til en skulptur, »Maske«, af Sonja Ferlov Mancoba der netop nu er genstand for en udstilling på Statens Museum for Kunst.
Tidens store mæcen
Selve haven er anlagt efter tegninger af den fine landskabsarkitekt Henrik August Flindt. Ligesom i øvrigt Ørstedsparken og Østre Anlæg samt Haveselskabets Have - helt derude på Frederiksberg. Og H.A. Flindt sad også med ved bordet, dengang Palmehuset blev planlagt - blandt andet af en kendt skikkelse i tiden og eftertiden, som havde en finger med i stort set alt, hvad der var visionært i København på det tidspunkt; nemlig J.C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg i Valby.
Inspirationen kom fra England. I forbindelse med Verdensudstillingen i 1851 blev der i Hyde Park i London opført en glasbygning, som var dobbelt så høj som Palmehuset i Botanisk Have og fem-seks gange så lang - med det formål at pointere, at England var verdens førende industrination. Fem måneder og seks millioner besøgende senere blev Crystal Palace, der var tegnet af Joseph Paxton, demonteret og genopført i en forstad syd for London, hvor den blev brugt til udstilling af blandt andet kunst, flyvemaskiner - og planter. Krystalpaladset brændte i 1936.
Men hvis man vil se en anden, heldigvis stadigt eksisterende glasbygning, som også inspirerede J.C. Jacobsen, kan man tage et stykke uden for London.
I den charmerende by Kew finder man blandt andet Royal Botanic Gardens, der er verdens største, botaniske have med et palmehus, der er noget større end det i København. Befinder man sig i London, er Kew Gardens noget nær det perfekte mål for en søndagsudflugt. Men det er Palmehuset og Botanisk Have i København bestemt også. Uanset årstiden.
