Christiansborg Slotsplads har det seneste år lagt underlag til flere højlydte demonstrationer, hvor fremmødte demonstranter i mindre grupper har slået taktfast og i timevis på medbragte grydelåg, potter og pander i et forsøg på at råbe politikerne op og stoppe både epidemilovgivning og coronaens restriktioner.
Søndag aften var flere hundrede mennesker mødt op på pladsen foran Christiansborg.
Men menneskemængdens størrelse til trods, var slotspladsen – der mestendels kun var oplyst af flere personers medbragte fakler og lys – bemærkelsesværdig stille.
De mange mennesker var mødt op for at deltage i et mindeoptog for ofrene for kvindedrab. Senest Mia Skadhauge Stevn, men også de kvinder, som er tidligere ofre for drab. Og de kvinder, der fremover vil blive udsat for overgreb eller blive dræbt.
Arrangementet begyndte klokken 18 søndag aften.
Blandt tilhørerne havde flere medbragt skilte med budskaber, som ikke var til at misforstå.
»Mænd er bange for, at kvinder vil grine af dem,« stod der på det ene af to skilte, som en gruppe af unge kvinder bar mellem sig.
»Kvinder er bange for, at mænd vil slå dem ihjel,« stod der på det andet.
Klokken lidt over 18 stillede Iben Philipsen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, sig op på et plateau og talte til menneskemængden med en medbragt megafon.
En halvcirkel dannede sig foran hende.
Forrest i halvcirklen stod den nyudnævnte ligestillingsminister, Trine Bramsen (S), med en fakkel i hånden.
»Lad være med at slå os ihjel«
Til den lyttende og stille forsamling indledte Iben Philipsen med at sige, at hun i virkeligheden ville ønske, at hun ikke stod der denne aften.
»Jeg ville sådan ønske, at det i 2022 ikke var nødvendigt at sige: Stop volden mod kvinder. Lad være med at slå os ihjel,« sagde hun med tryk på de to sidste sætninger.
»Men det er det. Nødvendigt. For alene i år er tre kvinder allerede blevet dræbt af deres partner eller ekspartner, en kvinde er forsøgt dræbt, og senest er der Mia Skadhauge Stevn, som i går blev bekræftet død.«
Fra plateauet delte Iben Philipsen også sin egen historie:
»Jeg må også indrømme, at jeg i de seneste dage har haft rigtig svært ved at være i min egen krop af raseri, sorg og ikke mindst afsky for de mænd, der slår kvinder ihjel, fordi de oplever sig berettigede til ejerskab over en kvindes krop, til at bestemme, om hun lever eller dør.«
»Jeg har også mærket en afmagt, en personlig sorg eller måske er det i virkeligheden en retraumatisering, fordi jeg selv for 33 år siden blev voldtaget af en fremmed mand på en parkeringsplads, og det, jeg frygtede mest af alt, var, at han ville slå mig ihjel. Jeg slap derfra med livet i behold. Jeg var en af de heldige. Jeg slap med arrene på sjælen.«
Da ordene faldt blev der helt tavst på pladsen.
Fordi de er kvinder
Iben Philipsen stillede også de mange tilhøre et spørgsmål:
»Vil de af jer, som har haft eller stadig har strategier for, hvordan I kommer hjem efter for eksempel en aften i byen række venstre arm i vejret?«
På pladsen rakte hovedparten af de fremmødte kvinder armen i vejret.
»Og vil de af jer, som mindst en gang i jeres liv har tænkt, »hvad gør jeg, hvis jeg bliver overfaldet?« række højre arm i vejret.«
Igen blev slotspladsens mørke fyldt med hænder.
Efter talen forklarede Trine Bramsen, at der er brug for politisk handling:
»Nu er det mig, der er ligestillingsminister i Danmark, og derfor vil jeg gerne sammen med alle de, der er mødt op i dag, ændre ved de statistikker, vi ser, som er meget voldsomme, og som ikke har ændret sig de seneste mange år,« sagde Trine Bramsen og fortsatte:
»Jeg vil gerne sige meget klart, at det her handler om kvinder. Det handler om, at kvinder føler sig utrygge. Det handler om, at kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder. Vi skal ikke bilde os ind, at det handler om alt muligt andet. Det er det, det handler om. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved.«
Hun blev også spurgt til de mange hænder, som kort forinden havde været i vejret.
»Jeg ville gerne sige, at det overraskede mig, men det gør det desværre ikke. For jeg er også kvinde og har mødt andre kvinder gennem hele livet, som har været utrygge. Som er utrygge. Og som har lavet strategier for, hvad man gør, når man blive overfaldet.«
De hundredvis af fremmødte bevægede sig herefter over mod Ligestillingsministeriet nogle hundrede meter fra Christiansborg Slotsplads.
Rådne æbler
En af de mange, som gik mod ministeriet, var Gaia Victoria Rosberg.
Hun var taget til mindeoptoget sammen med en veninde.
Hun var ej heller i tvivl om, hos hvem problemet ligger:
»Det er mændene, der skal stoppe med at slå ihjel. Det er ikke kvinderne, der skal lade være med at gå alene hjem. Det er ikke kvinderne, der skal tage noget bestemt på. Det er ikke kvinderne, der ikke skal drikke sig fulde.«
»Vi kalder det hele tiden de få rådne æbler. Det er en katastrofe, fordi der er mange rådne æbler, og det er over hele samfundet,« sagde hun.«
Et systemisk problem
Foran ministeriet stod Nanna Rasmussen sammen med to veninder.
»Jeg er her for at kunne vise overfor mig selv, at det her ikke er fucking lige meget. Der skal gøres noget. Desværre er der ikke så mange, der lytter, og det må man prøve at ændre på og prøve at råbe op.«
»Så jeg er her både for at støtte det her initiativ, som forhåbentligt kan føre til noget, og for min egen skyld. For som ung kvinde er det bare virkelig uhyggeligt og virkelig forfærdeligt. Jeg har selv stået i situationer, hvor jeg har tænkt, at det lige så godt kunne have været mig, så man bliver enormt berørt af det. Det sætter sig enormt meget i en.«
»Der skal gøres noget, og der skal tales om, at det her er et systemisk problem, og det sker igen og igen og igen,« sagde Nanna Rasmussen.
Lørdag blev den forsvundne Mia Skadhauge Stevn bekræftet død.
Den 22-årige kvinde forsvandt for en uge siden, da hun var på vej hjem fra en bytur i Aalborg.
Siden er to mænd blevet sigtet for at have dræbt hende.
De to sigtede mænd er begge 36 år. Den ene er blevet fængslet i sagen, mens den anden blev løsladt.
