Sømmet i bund!

De kongelige er ikke som andre mennesker, det ved vi naturligvis godt, end ikke som den ophøjede Bagsideredaktion, uanset hvor mange gravhunde, redaktionen måtte finde på at indkøbe. Men hvor stor forskellen reelt er, dæmrede først, da redaktionen i går læste Berlingske Tidendes omtale af prins Joachims improviserede racerløb på Helsingørmotorvejen lørdag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge René la Cour Sell, der er direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, kan prinsens kørestil måske resultere i, at danskerne strammer lidt op og selv begynder at opføre sig bedre i trafikken!

»Når kendte mennesker som prins Joachim kører for stærkt, kender forargelsen ingen grænser, og folk tænker, »at det er virkelig for galt«. Og når befolkningen får den oplevelse et par gange, så er det med til, at folk som sådan får nogle mere rimelige grænser for, hvad man kan tillade sig,« sagde René La Cour Sell til Ritzau.

Men Bagsideredaktionen har ikke fattet det endnu.

Vil det sige, at jo flere kendte mennesker som prins Joachim der begår lovovertrædelser, jo færre lovovertrædelser bliver der begået af folk som sådan?

»Nej, haha, det er ikke lige præcis sådan, det skal forstås. Min pointe er: 1. Det er ikke i orden, når kendte, der er rollemodeller for andre, overtræder reglerne, særligt når det er nogen, der står uden for loven eller er dem, der definerer loven. Disse har jo en særlig forpligtelse til at overholde loven, for ikke at provokere befolkningen unødigt. 2. Når det så er sagt, så ved vi altså også, at grænserne for moral rykkes af mange forskellige mekanismer. Det bedste eksempel er spritkørsel. For ti år siden ville en flok fyre i et omklædningsrum grine, hvis en af dem fortalte, at han forleden havde kørt hjem i en brandert. Det ville være utænkeligt i dag. I dag er det skamfuldt at tilstå spritkørsel,« forklarer direktør René La Cour Sell.

Er det så takket være kendte mennesker der kører spritkørsel, at der er flere almindelige mennesker, der undgår spritkørsel, eller hvordan?

»Nej, det skyldes flere faktorer. Blandt andet en årelang kampagne, hvor rollemodeller udtrykte, at spritkørsel var forkasteligt. Men noget andet der også rykkede, det var, da Hans Engell kørte galt ude på motorvejen i en brandert. Så bliver befolkningen forarget, og så bliver det italesat, at det kan man ikke tillade sig.«

Betyder det, at man skal opfordre kendte mennesker til at begå flere lovovertrædelser?

»Selvfølgelig skal man ikke det. Man skal opfordre dem til at opføre sig ordentligt, og være gode eksempler. Men vi kan se, at nogle af dem, der er trådt ved siden af, er med til at skabe en forargelse, som grundfæster sig i folks moral, så de selv sætter nogle grænser for, hvad de selv tillader sig. Hver gang man peger fingre ad nogen, er der to fingre der peger fremad, og tre fingre der peger tilbage på en selv.«

Men to frem og tre tilbage...æhm...så er resultatet en positiv effekt af negative handlinger?

»Nej, fordi handlingerne har også en negativ konsekvens. Hver gang de kongelige kører for stærkt, stopper politiet fartsyndere, der vil diskutere, hvorfor der skal være forskel på, hvem der må køre for stærkt,« slutter René La Cour Sell.