Sød og sårbar

Strengt taget fortæller »Somersault« en smertelig historie om ung ensomhed, sårbarhed og længsel, men eftersom filmen er australsk, er den ikke det mindst bævrende eller flæbende.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Tværtimod er den - hvor paradoksalt det end lyder - en robust fremlæggelse af en sprød og skrøbelig beretning om den 16-årige Heidi (følsomt spillet af Abbie Cornish), der efter en uheldig episode i familien stikker af hjemmefra og havner i den andenrangs skisportsby Jindabyne. Her klarer hun sig nogenlunde takket være et job på en tankstation, tilfældige bekendtskaber og temmelig glædesløs sex, mens hun givetvis længes efter en mere meningsfuld form for menneskeligt samvær. Såvel sarte som brutale følelser skildres med smuk præcision i debutanten Cate Shortlands episodiske og uprætentiøse film, som man ser med glæde, fordi den er fyldt med varme og virker utrolig ægte. En »lille« film, men rørende og vedkommende.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse