Socialisme i julelysets skær

Roman: Dea Trier Mørchs efterladte romanfragment burde aldrig være udgivet.

Man kan dårligt bebrejde Dea Trier Mørch, der døde for syv måneder siden, at Gyldendal nu udsender omridset af den roman, hun efterlod sig, som julebog til forlagets venner og bekendte. Til gengæld ville man gerne vide, hvilke overvejelser de i den forbindelse har gjort sig i Klareboderne.

Som læser får man nederst på bagsiden af omslaget at vide, at der er tale om et »romanfragment«. Indledningsvis står der ikke et ord om fragmentets egen historie, om hvem der har redigeret fragmentet efter Trier Mørchs død, eller hvilke principper der har ligget til grund for denne spøgelsesredigering.

»Estaban Murmaler«, der skulle have været et større epos om et særdeles etnisk blandet familie- og kunstnerkollektiv i København omkring 1990, hvor Sovjet bryder sammen og Berlinmuren falder, og gamle idealer må revurderes, burde aldrig være udgivet i denne ufærdige, ulæselige form.

Nogen episk rød tråd er der ikke i bogen. I stedet får læseren en vifte af skiftende scener; løse skitser og luftige stemninger omkring den enlige far, maler og socialist Estaban, hans farbror Nathan, der trods alle ideologiske mures fald vil begraves med sin partibog til DKP, og den enlige mor, maler og socialist, Oceania, som Estaban er godt lun på. Men det når vi desværre heller ikke at høre mere om.

Tilbage står en uendelig strøm af løst tegnede personer fra alverdens venstreorienterede kunstmiljøer, der samles i stearinlysenes skær for at male, spise, drikke og tale i Øst og Vest. Dog helst i Øst, og helst om gode gamle dage i 70erne. Murens fald i 1990 er ikke rigtig noget, der kan ryste hovedpersonen Estaban og da slet ikke hans farbror Nathan, der hanker op i den modløse nevø med ordene:

»Sovjet er gået i opløsning, og det glæder mange i vores rige samfund. Men det volder utrolig smerte rundt om i verden. Enorme menneskemasser lever i sult og fattigdom uden nogen form for beskyttelse! Markedsøkonomien sejrer. Anarkiet tager til. Og bag begrebet det frie verdenssamfund skjuler sig det ene overgreb efter det andet! Er du med!«

En så kunstnerisk, historisk og politisk usammenhængende, bundnaiv og rystende usikker fortalt historie står nu tilbage efter Dea Trier Mørch. Hun havde fortjent bedre.