Den første tanke melder sig inden første side: Kan Jytte Hildens betydning i dansk politik virkelig bære en hel bog? Og er det ikke en overdrivelse ligefrem at kalde hende et ikon på dens bagside?

Tvivlen holder ikke længe. Hendes samtalebog »Jeg siger aldrig undskyld« med forfatteren og journalisten Puk Qvortrup som uhyre velskrivende pennefører er godt selskab. Klogt, sjovt og provokerende.