Snart kan du spise med Price

Brødrene Price åbner deres egen restaurant.

Brødrene Adam og James Price vil nu være restauratører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I slutningen af 2011 bliver det muligt at kunne komme til at spise med Price. Altså sådan rigtigt. Brødrene Adam og James vill nemlig til at realisere drengedrømmen om at åbne en restaurant.

Efter talrige madprogrammer, der har fået tænderne til at løbe i vand hos seerne, så har de to madglade Price-brødre allieret sig med to kokke fra Dragsholm Slot og åbner en restaurant i Rosenborggade i København.

Det skriver pol.dk.

- Det er en ældgammel drengedrøm, der nu bliver virkelighed. Vi har altid talt om, at det kunne være fantastisk at have en restaurant i familien – men aldrig forestillet os, at det kunne blive en realitet. Vi vil arbejde på at skabe et sted, hvor stemningen, den afslappede madstil, personligheden og humoren fra vores madprogrammer kommer til udtryk, siger brødrene ifølge pol.dk.

Rigeligt med smør

Menuen hos den nye restaurant, der skal hedde 'Restaurant Brødrene Price' vil være den som er kendt fra både tv-programmerne og som de to tv-brødre er vokset op med. Og det betyder jo nok at der vil blive brugt 'rigeligt smør' i køkkenet.

Det betyder dog ikke, at de to brødre dropper deres nuværende aktiviteter med musik, manuskripter og madjournalistik.

Brødrene skal nemlig ikke selv stå i køkkenet.

- Vi skal lave alle opskrifter til køkkenet og sørge for at maden smager som i vores egne gryder. Det skulle gerne være oplevelsen af at komme til middag hjemme hos os – i en professionel restaurantatmosfære, der møder gæsten. Vi kommer derfor ikke til at stå i køkkenet hver dag – men vi kommer til at sammensætte alt på kortet og så vidt muligt have en finger med i spillet overalt i huset. Møde gæsterne i restauranten, når der er mulighed for det. Men den daglige styring ligger i professionelle hænder, lyder det fra brødrene Price ifølge pol.dk.

Mads Bøttger og Claus Fribo er de to kokke, der skal være de daglige styrmænd på Pricernes nye restaurant.