Smuk fattigdom

Man ser østrigeren Michael Glawoggers lange dokumentarfilm »Arbejderens død« med meget blandede følelser.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Den er en nedslående og til tider stærkt ubehagelig film, den er på sin vis også en fremragende film, og først og fremmest er den en film, som foruroligende blander benhård socialrealisme med smægtende skønhedssans i sine skildringer af ludfattige arbejderes usle tilværelse fem steder på kloden - en kulmine i Ukraine, et svovlbrud i Indonesien, et kødmarked i Nigeria, en skrotplads for skibe i Pakistan og et (vist nok) stålvalseværk i Kina. Især de blodige afrikanske nærbilleder af geder og kreaturer, der får halsen skåret over, gør »Arbejderens død« til en slags seriøs slægtning til den sensationalistiske »Mondo Cane«, men med sin frapperende visuelle flair for det pittoreske og det spektakulære kan Glawoggers film også ligne et værk af den visionære Werner Herzog. To timers menneskelig elendighed beskrevet i betagende billeder er et både frastødende og fængslende mentalt marathonløb, men man kan under ingen omstændigheder nægte, at »Arbejderens død« er et imponerende stykke filmkunst, som gør et voldsomt indtryk.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse