Små og store synder

Restaurant: Il PeccatoIndretningen og kødet på italienske Il Peccato er i orden, men betjeningen og til tider også kogekunsten er katastrofal.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Opvokset som undertegnede er i 70'erne med daglige overskrifter om rekordstor arbejdsløshed har fuld beskæftigelse altid stået for mig som den ideelle tilstand. Nu hvor den så endelig er indtruffet, kan jeg godt se, at situationen ikke nødvendigvis er så ideel alligevel. Manglen på kvalificeret arbejdskraft truer med at gøre det til en pestilens at besøge nye restauranter i København, og visitten på Il Peccato (italiensk for Synden) forleden slog i den henseende alle tidligere rekorder.

Det kan gå an, når betjeningen, som det pt. ses mange steder, er svensk, for selv om vore naboer ikke forstår dansk, så taler de da i det mindste engelsk. På Il Peccato forstod vores tjener, som viste sig at være fra De Kanariske Øer, hverken dansk, engelsk eller for den sags skyld italiensk - her taler jeg ikke om mit eget aftenskole-italienske, for jeg havde medbragt min bror, der har italiensk som hovedfag.

Havde tjenernes manglende sproglige evner været opvejet af stor faglig viden og rutine, ville det have været til at leve med. Men sådan var det langt fra, tjenerne vidste absolut intet om det, de serverede, og det holder ligesom ikke på et sted, hvor man tager op til 300 kroner for en hovedret.

Så hjælper det ikke ret meget at man tilsyneladende har smidt en lille håndfuld millioner efter indretningen, som er rigtig lækker med mørkt wengé-træ, sort læder og granit og med spots og vinskabe elegant indfalset i de polerede vægge. Her er sågar installationsagtige dekorationer af AROS-aktuelle Thyra Hilden og Pio Diaz, blandt andet store plastikgardiner fra gulv til det høje loft med bagprojektioner af ild. International klasse og dermed i skærende kontrast til niveauet på betjening og køkken - og for dens sags skyld klientel, for sidstnævnte er, grundet beliggenheden på Axeltorv ved Paladsbiograferne og Scala præget af svenske og jyske turister.

Vi fik og så lidt af at chok, da vi så spisekortet, hvor forretterne generelt er over 100 kroner, pastaretterne koster fra 120 kroner og hovedretterne først stopper ved 289 kroner - det er ikke normalt for en restaurant, der samtidig også server pizza.

Min bror var hurtig til at sætte sig på kortets eneste attraktive forret: Grillede kæmperejer, fire styks, let undersaltede, men velsmagende, som kom ind på et spyd i fuld figur blot garneret med en ret kedelig salat bestående af rucola og bønnespirer og en i bedste fald overflødig stribe indkogt balsamico.

Den irriterende salat gik igen i min forret, en carpaccio serveret med »trøffelsmør«. De rå iskolde kødskiver var placeret oven på et leje af salat og garneret med parmesanflager og trøffelpasta af den slags som fås på glas. Umiddelbart smagte det absolut ikke af noget, dels fordi det vandige kød var koldt, dels fordi der ikke var saltet nok. Efter en tur med saltbøssen - som jeg endte med at sidde med i hånden mere eller mindre konstant hele aftenen - begyndte smagen dog så småt at træde i karakter.

Børnene startede med at dele en portion bruschetta - der var to stykker grillet brød belagt med absolut umodne, lyse syrlige vintertomater, som ungerne forståeligt stort set ikke rørte, selv om de ellers elsker tomat. Der var desuden endnu gang suppleret med balsamico - jeg havde egentlig håbet at det var ved at være slut med dette anakronistiske produkt, som i kokketerminologien går under synonymer som balsamikko eller balserniko.

Vi voksne ville gerne have pasta til mellemret og spurgte, om ikke det kunne lade sig gøre at nøjes med at bestille halve portioner, ikke mindst fordi vi gik ud fra portionerne til priser over 120 kroner måtte være i hovedretsstørrelse. En kvindelig tjener, som lignede en søster til vores ven fra De kanariske øer, bekræftede at serveringerne var store, men at det ikke kunne lade sig gøre at servere dem i halve størrelser, fordi portionerne var lavet på forhånd.

Vi endte således med at bestille én portion tagliatelle al tartufo til deling samt en ekstra tallerken. På trods af en pris på 135 kroner viste den sig alligevel kun at have mellemretsstørrelse, da den ankom, hvilket selvfølgelig gjorde os noget mugne. Retten var annonceret med friskrevne trøfler, men de blev ikke høvlet ved bordet, trøffelskiverne lå allerede i den fedladne sauce. De små skiver var sorte hele vejen igennem, bløde og duftede af så lidt, at man næsten skulle have næsen helt ned at rode i pastaen, før der var nogen trøffelaroma. Hvis der har været tale om frisk trøffel revet umiddelbart inden servering, må man kalde mig Lars Ole 5.C. Selve pastaen var i øvrigt kogt alt for meget, så den klumpede sammen i grød, sammen de store mængder af fed og fad fløde.

Vinen til trøfler er og bliver nebbiolo (druen bag barolo). På det lille, men fornuftigt prissatte kort bestående af vine udelukkende hentet fra én leverandør, Adriat Vinimport, bemærkede jeg med glæde en 2004 Nebbiolo Langhe fra den særdeles eftertragtede producent la Spinetta, og det til den fornuftige pris af 385 kroner. Da tjeneren ankom med vinen viste det sig at det ikke var en nebbiolo fra Spinetta men derimod fra Revello, som prismæssigt ligger i hvert fald 30 procent under, og det var heller ikke årgang 04, men derimod den varme årgang 03. Revello's Langhe er nu også rigtig god, en moderne mini-barolo til menneskepris. Desværre var vinen lige lun nok efter min smag, så jeg bad om at få den kølet lidt ned.

Det kunne ikke lade gøre. Vores ven fra Kanarieøerne pegede på et fint vintempereringsskab, når vinen havde ligget der, kunne den ikke være for varm. Og så var jeg nødt til at skære igennem:

»Jeg har købt og betalt denne vin - derfor bestemmer jeg over den. Og jeg har den tossede vane at jeg godt kan lide kølig rødvin, så hvis du ikke vi køle den ned for mig, så tager jeg den selv og sætter den ud på fortovet, for så skal den nok blive kold !«

Det virkede, manden fra Kanarieøerne forsvandt straks ud i køkkenet med min vin og kom først tilbage med den igen, da den var blevet klædeligt tempereret.

De to voksenhovedretter havde samme triste standardtilbehør, hvilket er uhørt i denne prisklasse. Det bestod at nogle halvkedelige ovnstegte kartofler med skal og et ganske modbydelig tårn af grillede squash og aubergine - modbydelig fordi auberginen var rå og aldeles uspiselig, Jeg fik osso buco - selve kødet var okay, meget mørt uden at være ekstremt intenst i smagen, hvilket selvfølgelig ikke mindst handlede om undersaltning. Det slemme var saucen, som var ekstremt tomatiseret, at det så ud som om man havde kørt skefuld pizzasuce fra spanden ud over retten. I min bog en skidt udgave af osso buco, idet her er tale om en ret fra Milano og omegn, ikke Napoli.

Til gengæld kunne min søn godt lide retten, så da han ikke kunne spise mere end halvdelen af sin egen pizza magherita, fordi den var alt for fed grundet indsovsning i tons af pizzaost og olie, fik han lov til at tage for sig.

Min bror fik, udover pligttilbehøret, en ret velsmagende kalvekotelet med ben: Blød og saftig - hvilket den selvfølge også gerne skulle være til den pris (289 kroner) - og belagt med pinjekerner og et salvieblad.

Børnene skulle selvfølgelig have is til dessert - en blanding af måske hjemmelavet god og klassisk italiensk mælkeis og mere syntetisk smagende sorbet. Jeg valgt tiramisu, mest fordi kortet forkyndte at her skulle man indstille sig på innovation. Da det kom til stykket bestod nytænkningen dog udelukkende i at mascarpone-desserten var serveret i en kop, der stod på skrå.

Det er ikke til at komme uden om, at aftenen, på trods af udmærket kød og gode rejer, havde budt på mange svære skuffelser - det koster f.eks. dyrt i min bog at dumpe i pastadisciplinen på en italiensk restaurant. Jeg vaklede mellem to og tre stjerner, indtil jeg fik regningen i hånden og så man havde bon'et os 16 kroner for postevand - det var dråben !

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse