Små litteraturfestivaler breder i provinsen

Mindre litteraturfestivaler knopskyder overalt i det danske land. Initiativ-tagerne er lokale kræfter, og fokus er smalt. Som på lørdagens »Ord i Nord«, hvor der kun sker én ting ad gangen.

Katrine Grünfeld og publikum på Anholt Litteraturfestival. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anholt Litteraturfestival
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det må gerne være smalt, og der behøver ikke ske for meget. Sådan kan man sammenfatte indholdet på de mange små litteraturfestivaler, der på det seneste er skudt op rundt om i landet.

Siden 2011 er mere end 10 nye danske litteraturfestivaler kommet til. Ofte er de rigtig små. Og ofte er de »meget usædvanlige«. Beskrivelsen kommer fra forfatterinden Adda Djørup, der har været med på flere af årets mindre festivaler.

»Jeg blev på et tidspunkt bedt om at læse op i sådan en gammel strandvejsvilla. Gæsterne var alle mulige typer, haven stor og ikke videre velplejet. Værtinden var til gengæld petit, meget velplejet og meget smuk.«

»Jeg havde det lidt, som om jeg var med i en fransk nybølge-film. Jeg elskede det,« husker Adda Djørup, der ofte er ude og læse op. Af samme grund har hun bemærket tendensen: Der kommer stadigt oftere bud efter hende fra virkelig små festivaler - gerne placeret på øerne eller andre steder i provinsen.

Initiativtagerne er lokale og entusiastiske. Gæsterne er en blanding af bysbørn, turister og tilfældige gæster, der lige kom forbi. I modsætning til de store festivaler og oplæsninger hos diverse boghandlere, så bliver både gæster og forfattere hængende gennem flere dage. Det er noget helt andet end på de store festivaler.

»Jeg var på Louisiana Literature og læse op, og det var rigtig fint. Ikke et ondt ord om det. Men der var ingen kontakt med publikum,« fortæller digteren Lea Marie Løppenthin, der også følte sig lidt alene blandt de andre forfattere.

»Man siger, at man kan møde skribenter fra hele verden sådan et sted, men faktum er, at jeg ikke mødte ét eneste af de store navne under Louisiana Literature. Ved gallamiddagen sad alle jo ved siden af dem, de kendte i forvejen,« husker digteren, der også deltog på Anholt Litteraturfestival i august. Det er svært at finde arrangementer, der er mere forskellige.

»På Anholt var der en fin blanding af folk, der alle sammen var på øen i deres sommerferie. Der var en 80-årig dame, som egentlig er litteraturprofessor i Paris, men som lige var på Anholt, fordi hendes datter havde fået arbejde i den lokale kaffebar.«

»Nogle i publikum virkede, som om de var gået forkert, men de var alle enormt entusiastiske og deltagende«, fortæller Lea Marie Løppenthin, der læste op i Anholt Kirke. Hun skyder på, at der kom omkring 30 personer til hendes oplæsning, men tilføjer, at det er svært at sige nøjagtigt. Hvem der var publikum, og hvem der var frivillige, var svært at afgøre.

En fælles oplevelse

For de fleste af de mindre festivaler er det netop en pointe i sig selv.

Man vil gerne nedbryde afstanden mellem kunstner og gæst. Og man vil gerne have, at forfatterne bliver alle dage, så de også kan se deres kollegaer.

»Jeg var meget inspireret af Fejø kammermusikfestival, hvor folk kommer med møblerne selv, og der bliver bagt kage af folk fra området,« indrømmer Pablo Llambías, der sidste år tog initiativ til at starte Anholt Litteraturfestival.

»Jeg ville fjerne afstanden mellem performere og publikum og sørge for, at folk var sammen hele tiden og i flere dage. For mig var det ikke vigtigt, om der kom 100 eller 30 mennesker. Det var vigtigere at skabe en fælles oplevelse.«

Samme tanke går igen hos Jakob Hansens Litteraturfestival på Bornholm og hos Ord i Nord, der finder sted i Skørping i dag. Det fortæller Uffe Vestergaard, der kalder sig »medlem af redaktionsgruppen.«

»Vi har ikke sådan noget med formand og talsmand. Vi er bare ligemænd og -kvinder,« forklarer Uffe Vestergard, der mener, at »Ord i Nord« kan noget andet end de store litteraturfestivaler. F.eks. kan de dvæle ved samtalen.

»Da vi begyndte i 2011, var vi også sådan et supermarked. Klogere var vi ikke. Så med udgangspunkt i f.eks. BogForum forsøgte vi at have en hel masse ting på hylderne. Alt skete samtidig. Men det fungerede ikke særlig godt, så nu har vi skåret helt ind til benet. Der sker højst én ting ad gangen, for så kan vi bedre få samtalen i gang.«

Da jeg spørger, om en lokal litteraturfestival er en god forretning«, griner han stilfærdigt.

»Det løber rundt,« siger Uffe Vestergaard, der bare skal tjene 20.000 kr, før regnskabet passer. Den anden halvdel af budgettet kommer fra kommunen og biblioteket. Fordybelsen sørger festivalen for ved f.eks. at indlægge kaffepauser, siger Uffe Vestergaard.

»Vi hører fra forfatterne, at de er rigtig glade for at komme hos os. Vi kan ikke få, hvem vi vil have, men vi får ikke nej, fordi de ikke gider at komme til en lille festival.«