Slap debutroman fra Larrain

Paula Larrain har skrevet en roman om endnu en usympatisk spindoktor. Den giver et grumt billede af den danske presse af i dag. Men romankunst er det ikke.

Paula Larrains bog er muligvis rammende for forholdet mellem presse og politik, men den er ikke romankunst, skriver Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forfatteren til dagens romandebut kræver ingen nærmere præsentation: Paula Larrain har haft fast plads i de danske TV-stuer i mange år qua sin stilling som nyhedsvært på TV-Avisen og var som bekendt også inde at vende på den politiske scene i forbindelse med det seneste folketingsvalg.

Nu debuterer hun som romanforfatter. »Uden for citat« hedder bogen og handler om en spindoktors genvordigheder i det samtidige politiske liv.

Spindoktoren, Mikkelsen, arbejder for en forholdsvis ny minister. En dag kontakter en af Ekstra Bladets journalister ham og antyder, at han har noget smuds på ministeren.

I forbindelse med en ulovlig byggesag har ministeren fysisk forulempet en kommunalansat, og den slags kan jo fælde selv den mest velmenende politiker.

Mikkelsen får derfor travlt: Journalister skal smøres, og afledningshistorier plantes, så skaden bliver mindst mulig. Men det er selvsagt ingen let sag, og Mikkelsen får nok at gøre med at holde styr på de historier, han sætter i søen og har vidtrækkende konsekvenser.

»Uden for citat« er en satire over vores politiske samtid. I Larrains perspektiv har spindoktorerne og pressen helt og holdent overtaget de politiske beslutninger, og hvem der sidder på ministertaburetten betyder mindre.

Vi er gået ind i en tid, hvor politik udelukkende drejer sig om administration, som én af bogens karakterer siger, og derfor har folket ingen reel interesse i at høre om beslutninger med videre. Kun når noget ikke fungerer, bliver det interessant. Og det er dét, pressen lever af.

Larrains analyse af forholdet mellem presse og politiker er i den henseende både grumt og skarpt – men også set mange gange før, både som fiktion og som fakta.

Undertegnede følger ikke godt nok med i de interne magtkampe og fnidderier på Christiansborg og i dagspressen til at vurdere, om »Uden for citat« skulle være en nøgleroman. Men jeg kan med sikkerhed konstatere, at romankunst er der ikke tale om. Dertil er bogen alt, alt for triviel og slapt fortalt.

Sprogligt er den omtrent lige så interessant som en pakke skiveskåret discountrugbrød uden kerner, og Larrain holder sig ikke for god til at genbruge de få succesbemærkninger, hun frembringer, som når f.eks. fortælleren lakonisk konstaterer om Mikkelsen og kærestens sexliv: »Herpå havde de samleje«. God første gang. Men ikke anden gang.

Satirens begrænsning er, at den kun dårligt kan gøre sine karakterer nuancerede. Til gengæld skal den så gerne være sjov. Men Larrains bog vækker flere gab end latterbrøl hos læseren.

Man kan ikke lade være med at spekulere over, om bogen også havde fået lov at udkomme, hvis ikke forfatteren havde været en TV-kendis.

Jeg tvivler.