Slank med sødt og uden sukker

Forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen har to gange i sit liv taget adskillige kilo på og brugt flere år på at stabilisere sin vægt. Blandt andet med sødestoffer.

Foto: Malte Kristiansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen, 50, køber ind, tjekker hun automatisk varedeklarationen i den mad og de drikkevarer, hun vælger at putte i indkøbskurven. Fra kulhydrater og kalorier til fedt, sukker og så videre.

Ikke fordi, hun vil tabe sig, for hun er, hvad hun beskriver som helt normalvægtig og med et helt normalt forhold til mad.

Lidt hang til salt og fede snacks, siger hun, men lever ellers så sundt som muligt. Både for at holde sin vægt nogenlunde stabil hun nægter at vokse til kone-størrelse og fordi, hun har besluttet, at sund mad er og skal være en integreret del af hendes livsstil.

»Jeg har for flere år siden oparbejdet en grundviden om varedeklarationer og indholdet i fødevarer, og den viden bruger jeg hver eneste dag uden at tænke nærmere over det.«

Anne-Marie Vedsø Olesen vælger de sundeste alternativer. Skal hun lave burgere, køber hun fiberholdige burgerboller, og er det sodavand eller saftevand, der skal i kurven, bliver det et light-produkt.

Indholdet af sukker bliver altid tjekket. Hun fornægter ikke sukker og har et afslappet og naturligt forhold til det. Kage med sukker og andre sukkerholdige produkter kan hun sagtens spise. Men hun er bevidst om ikke at få for meget sukker.

»Heldigvis har jeg ikke en sød tand,« siger hun.

DRIKKE- OG MADVARER med sødestoffer, også det omdiskuterede aspartam, ryger gerne ned i indkøbskurven.

»Det er naturlige aminosyrer, som er i aspartam, og jeg deler ikke den næsten hysteriske bekymring, der har været for sødestoffet,« siger Anne-Marie Vedsø Olesen, der var læge, inden hun blev forfatter på fuld tid.

»Jeg ser frem til, at stoffet bliver mere udbredt, også i madvarer, og kan ikke forstå, hvorfor kunstige sødestoffer skulle være et problem, tværtimod er der færre kalorier i. Men sødestoffet saccharin synes jeg ikke har en god smag.«

Det er mange år siden, Anne-Marie Vedsø Olesen første gang blev bevidst om sine madvaner.

Som 19-årig var hun på college i USA. Da hun vendte tilbage til Danmark efter et år, var det med 12 ekstra kilo fordelt over de 172 centimeter.

»Jeg lagde næsten ikke mærke til, at jeg tog på derovre, for de andre var også for tykke. Det var nogle kiloer, som stille og roligt satte sig fast.«

Hjemme igen brugte hun flere år på at få stabiliseret sin vægt, der svingede op og ned.

»Det var ikke så let, og det skete oven i købet igen en del år senere. Det var i de år, jeg boede i Bruxelles. Her har man det franske køkken, men i belgiske mængder.

Der er gode restauranter på hvert et hjørne, og man går ud og spiser flere gange ugen, også fordi det er billigt. Endnu en gang måtte jeg tabe mig og stabilisere min vægt.«