Skydebanen på Vesterbro

Der er ikke meget kongeligt over Vesterbro. Og slet ikke over kvarteret omkring Istedgade. Men det var der engang, og minderne om de kongelige besøg står endnu tilbage i form af en 20 meter høj mur, der med gotiske spir og tårne mest af alt ligner facaden på en middelalderborg.

Skydebanen på Vesterbro - 1
Papegøjestangen er rejst, og splitfaget vajer over muren ud mod Istedgade. Den kongelige Skydebane på Vesterbro er klar til at tage imod gæsterne til årets fugleskydning. (København før og nu, bd V). Fold sammen
Læs mere

Men skindet bedrager, for muren er kun 120 år gammel. Den blev opført af Det Kongelige Skydeselskab, som holdt til i den park mellem Istedgade og Vesterbrogade, der har navnet Skydebanehaven, og som siden 1948 har været kommunal legeplads.

Men før børnene invaderede området, havde det gennem et par hundrede år været skytternes legeplads. Og det var derfor, den kongelige familie mindst en gang om året besøgte Vesterbro: For at tage del i løjerne og måske efter dagens strabadser returnere med et trofæ og titlen som fuglekonge.

Skydeselskabets rødder rækker langt tilbage i historien, og gennem århundreder var det fornemme traditioner, der blev holdt i hævd. Det handlede naturligvis om at skyde papegøjen, men det skulle foregå under gemytlige former. Og gemytligt gik det til, når der var alstævne to gange årligt. Juledrik og pinsedrik var den ultimative udholdenhedsprøve for mænd af ære, der ikke sank under bordet for et enkelt krus øl eller to.

Oprindelig havde selskabet til huse i Kompagnistræde, men det var ikke noget godt sted at holde skydeøvelser, og derfor flyttede man i 1753 til en stor åben grund langt ude på Vesterbro, hvor der stort set ingen mennesker boede, og hvor den lokale gartner var berømt for sine asparges. Både kongen og kommunen så med velvilje på foretagendet, og på majestætens fødselsdag blev grundstenen til selskabets nye ejendom lagt i 1782. Huset var i de følgende 100 år ubestridt den fornemste bygning på Vesterbro med herskabelige selskabslokaler, hvor samfundets spidser kunne mødes til sublime middage. Ejendommen er i dag hjemsted for Københavns Bymuseum.

Selve skydningen foregik på en smal strandgrund, der strakte sig mere end 500 meter fra Vesterbrogade helt ned til Kalvebod Strand, hvor Sønder Boulevard mange år senere blev anlagt. Og Skydebanegade har ikke sit navn uden grund, for det var præcis her den oprindelige skydebane lå. Skytterne indtog deres pladser, hvor Istedgade nu ligger, og pælen, man skød til måls efter, stod en snes meter fra kysten. Alle forbiere landede i vandet.

Da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt i 1846 på en dæmning langs kysten, måtte skytterne trække længere tilbage på grunden, så man undgik at ramme sagesløse togpassagerer. Men der blev stadig skudt, for selskabet ville ikke overgive sig. Heller ikke, da Vesterbro efterhånden begyndte at blive bebygget midt i 1800-tallet. Derfor kunne Istedgade i mange år ikke føres igennem i den planlagte længde. Det forhindrede skydebanen. Gaden blev delt på midten og afspærret med høje plankeværker. Og skydningen fortsatte.

Det gik ikke i længden. Beboerne var utilfredse. I 1886 rev kommunen plankeværket ned, og Istedgade fik sin fulde længde. Men nu var det Den Kongelige Skydebane, der var delt på midten. Så måtte skytterne endnu en gang retirere op mod Vesterbrogade. Selskabet fik imidlertid en klækkelig erstatning. Og for pengene opførte man den høje mur, således at skytterne ved den årlige fugleskydning ikke kom til at ramme de mange mennesker, der befandt sig i den stærkt befærdede Istedgade. Men muren forhindrede også, at den gemene hob fra gaden trængte ind og blandede sig med de fornemme skydebrødre.

En kort periode blev det overvejet, om selskabet skulle opføre en gangbro over Istedgade, men den idé var umulig at realisere, og så blev hele den oprindelige skydebane solgt til en murermester, som havde store planer. Han hed Viktor Jensen, og han opførte i årene omkring 1890 en boligbebyggelse i palæstil med tårne og masser af murudsmykning, som adskilte gaden fra alle de andre triste gader i nabolaget.

Skydebanegade blev ikke anlagt med baggårde og korridorlejligheder, men for at udnytte grunden maksimalt pressede murermester Jensen seks snævre passager ind i gaden. Folk boede på den måde omtrent lige så tæt som andre steder. Men det virkede finere, og gaden blev hurtigt en eksklusiv enklave på Vesterbro. Her mødte man kun pæne mennesker, der ikke ønskede at blande sig med hvem som helst. Og det lagde beboerne ikke skjul på. Lige til 1928 var gaden ved Sønder Boulevard spærret med en bom, og ved Istedgade forkyndte et skilt, at Skydebanegade var privat område, og at uvedkommende skulle holde sig væk.

Fra gaden har man stadig den fineste udsigt til skydeselskabets mur. Den er fredet, men har ikke længere nogen funktion. Selskabet er flyttet til Klampenborg, og nu kommer de kongelige ikke mere på Vesterbro.

jln@berlingske.dk