Skulpturer skabt af lyst

Kunst: Veksølund Spændende og alsidig udstilling på Veksølund et dansk Mekka for skulpturer.

Skulptur af Armen Agop på Veksølunds brostensbelagte gårdsplads. Fotos: Fra Veksølunds udstillingskatalog. Fold sammen
Læs mere

Er du enig med avisens anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

En ren uforstyrret kunstoplevelse - det er hvad man får på Veksølund. Stedet er galleri for moderne skulptur,som nu i snart 30 år har vist værker af nogle af Danmarks bedste billedhuggere hver sommer med et par gæster fra udlandet. Avlsbygningerne på den nedlagte og nænsomt istandsatte - landbrugsejendom giver gode rammer for en udstilling, hvis mission er at vise kvalitet på tværs af generationer og genrer. Det er således en udstilling, der spænder vidt, fra det abstrakte spil mellem det rå og det bearbejdede i Keiso Ushios granitskulpturer, til det referencetunge og fortællende i Bjørn Nørgaards menneskelignende bronzefigurer.

Som det første materiale inden døre møder man det fineste hvide marmor, kaldet statuario. Marmor er den antikke skulpturs udgangspunkt. I dette materiales uforgængelige skønhed, fremstillede man i det klassiske Grækenland det ophøjede og ideelle. Siden foretrak såvel Michelangelo som Bertel Thorvaldsen statuario-marmoret. Men i Christian Lemmerz værker anvendes det til det diametralt modsatte; til at fastholde forgængelighed og foranderlighed i terrorens skygge. I marmorværket Holiday on Ice rejser World Trade Centers tvillingetårne sig uskyldshvidt fra en tung ismasse, og refererer således både til det store amerikanske musicalshow på is, som har bredt sig til hele verden, men også i al sin forrevne kompakthed til en gletsjer, der i langsom bevægelse på grund af sin egenvægt destruerer alt på sin vej. Denne langsomt krybende masse er flankeret af selve ikonet på amerikansk kulturimperialisme, Mickey Mouse, som står med en netop udløst selvmordsbombe. Disse sarkastiske kommentarer til bearbejdningen af terrorens væsen og årsag lægger sig også over Lemmerz to andre marmorskulpturer af lig i opløsning. De kommer til at stå som marmorsarkofager over terrorofre så frygtelige og så flotte påén gang. Med titlen Mermaid bliver de også til virkelighedens havfruer druknede kroppe med den begyndende opløsning fastholdt for evigt i den smukke kolde marmor.

En anden afart af det makabre opleves i Jørgen Haugen Sørensens ler og stentøjs skulpturer, hvor drifter både de livgivende og de fatale kæmper en indædt kamp mod den totale opløsning. Svulmende gevækster, kamp- og elskovsscener, udgør et snerrende virvar af hidsige, grove og forvredne figurer.

Langt fra disse fortællende og refererende figurer placerer Veo Friis Jespersens lette og nærmest virtuose skulpturer sig. Hendes abstrakte og formundersøgende arbejde med forskellige materialer skiller sig særligt ud. Som tegninger i rummet er det som om, de står som grundstrukturer for en videre digtning. De svungne bånd i aluminium, træ og plast bevæger sig som abstraktioner over såvel eksklusivt design som industriel produktion. Som en modsætning til det lette ligger Kurt Tegtmeiers sorte skulpturer som brugte gummihandsker, der er vredet af hånden og derved transformeret til en tung amorf masse. I samme rum hænger Anita Jørgensens påén gang massive og lette værker. Gennem et konsekvent formsprog søger hun at ophæve materialets tyngde, og hendes vægobjekter i bly og træ ligner næsten vakuumpakkede hovedpuder - påén gang hårde og bløde.

Veksølunds have og brolagte gårdsplads giver plads til såvel monumentale skulpturer som meditative steder. Her, under åben himmel, opstår der stadig skiftende rumlige virkninger, som i Erik Heides »Hyrden«, der trods sit kristne romanske symbolsprog står som et profant havealter eller gravmonument, og giver en rumlig omfavnelse. Svenske Claes Hakes monumentale skulpturer bærer ligeledes noget mytisk med sig. Ved foden af hans værker får man lidt samme urfølelse som ved foden af oldtidens arkitektoniske bedrifter.

På samme måde er tiden og evigheden også indskrevet i den japansk-bornholmske Jun-Ichi Inoues steder i blå Rønne granit. De egner sig alle til en slags ophold - til samtale, til fordybelse, til forglemmelse. Med deres beroligende rislen fremstår fontænerne som steder, der altid har været der og altid vil være der. Teksten Stemmer nær og fjern. Vandfald og løv. Faldende er nedfældet i granitten og indbyder zenagtigt til fordybelse i sindets og naturens sande væren.

På Veksølunds lofter, kan man yderligere se små skulpturer og modelerede udkast til større arbejder, eksempelvis Bjørn Nørgaards lille havfrue, der i den endelige udgave nu indgår i Skulpturgruppen »Det genmodificerede paradis« få hundrede meter fra Den Lille Havfrue på Langelinie. Montrerne viser samlinger af de enkelte kunstneres modeller og giver således et udmærket vue over deres produktion og et indblik i deres overordnede formsprog

Og således fyldes de indendørs og udendørs arealer med tredimensionel kunst af høj kvalitet, som man kan nyde i rolige landlige omgivelser. Med Henning Damgaard-Sørensens ord »et reservat, hvor kunsten spiller førsteviolin, lever og har det godt. Et sted, et refugium, hvor kunstnerne udstiller af kildeklar lyst«.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion