Skuespillere presses væk fra deres fag

Strammere arbejdsmarkedspolitik sender prominente skuespillere i jobtilbud som chauffører, kranførere og postarbejdere. Skuespillernes formand advarer mod stramningerne, som han anser for en reel trussel mod hele branchen og hele oplevelseskulturen.

En af dansk teaters mest markante karakterskuespillere blev for nylig sendt i aktivering som chauffør, en fremtrædende kvindelig skuespiller på kranførerkursus og en mandlig filmstjerne ud som billetkontrollør i metroen.

»Hvis jeg tager det job, så får jeg aldrig mere en hovedrolle i dansk film,« indvendte filmstjernen under sin CV-samtale i jobcentret. Men det kunne A-kassen ikke rigtig tage sig af.

Den strammere arbejdsmarkedspolitik, som har været gældende siden nytår for de 1.500 forsikrede skuespillere, dansere og operasangere, rammer nu også prominente navne.

For tiden er arbejdsløshedsprocenten blandt scenekunstnerne på 27. Den er højere i København, hvor aktørerne flokkes om det største udbud af job, end i resten af landet.

Den er så høj, at faget ikke længere betragtes som »et område med rimelig gode beskæftigelsesmuligheder«, men er røget ned på bunden til »et område med mindre gode beskæftigelsesmuligheder«.

Med nedgraderingen kan A-kassen kræve, at ledige skuespillere skal søge et par fuldtids- og helårsstillinger om ugen både inden for og uden for deres fag, hvis de vil modtage dagpenge eller supplerende dagpenge.

»Det rammer også skuespillere, der ellers har en god ordrebeholdning med et par teaterroller, en filmopgave og et TV-job. For bortset fra de skuespillere, balletdansere og sangere, der er fastansat på Det Kgl. Teater og landsdelsscenerne, så oplever alle andre perioder med ledighed mellem to job,« siger formand for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Petersen.

De fuldtids- og helårsstillinger, som skuespillerne får besked på at søge inden for deres eget fag, findes ikke. Ledige roller på teatre og film opslås aldrig, men besættes via diverse netværk, og mange kontrakter er på måske bare fem-ti dages optagelse til en TV-serie som »Forbrydelsen«.

Det er derfor, skuespillerne bliver sendt i aktivering som buschauffører, rengøringsassistenter og postarbejdere.

»De nye krav om, at skuespillere skal søge et andet erhverv, opleves som en vældig tristhed og vemodighed og er voldsomt stressende,« siger Henrik Petersen, der betegner situationen som »rystende« med »alvorlige konsekvenser«, som vil »smadre hele oplevelseskulturen«.

Det lyder meget voldsomt?

»Det er det også. Vi risikerer, at folk presses over i andre helårsjob, så de ikke er til stede for faget. For systemet går ud på at stresse arbejdsløse til at søge varig beskæftigelse. Men film skabes ikke af stjerner alene. I værste fald vil frafaldet blive så stort, at man ikke kan finde folk til det produktionsniveau, vi har i dag.«

Det kunne også være, at der er for mange skuespillere?

»Det får du aldrig mig til at sige som fagforeningsmand. Hvis vi skal have det største udvalgspotentiale til rådighed for oplevelseskulturen, så skal der være et vist antal medlemmer, som også repræsenterer de sære, de mærkværdige og de tvekønnede, som der ikke er job til hele tiden. De skuespillere, der tjener meget, kan selv klare sig igennem to måneders ledighed. Det kan flertallet, som ikke lønnes fyrsteligt, ikke. Men alle står til rådighed for arbejdsmarkedet konstant, og opfindsomheden er kolossal for at finde arbejde inden for faget som undervisere på Politiskolen i forhørsteknik og på Rigshospitalet i samtalens svære kunst,« siger Henrik Petersen.

Så flere bør have en løn, de kan klare sig for?

»Længere ansættelser og fastansættelser kan blive konsekvensen, og det vil skabe nye alvorlige problemer, hvis produktionsomkostningerne øges væsentligt. Det vil blive uhyre svært for underskoven af f.eks. børneteatre, hvis de tvinges til at fastansætte folk.«

Så det er staten, der skal betale?

»Vi arbejder på at opnå en gensidig forståelsen af branchens særlige vilkår. Det er ikke, fordi skuespillere skal behandles mere delikat, men vi må sikre erhvervets beståen. Det taler jeg med kulturministeren om, med Danske Teatres Fællesorganisation og med Producentforeningen om, med vores jobcentre og A-kassen, og jeg har gode forhåbninger om et resultat,« siger Henrik Petersen, der »ikke vil forhandle offentligt gennem avisen«.

Også formand for scenekunstudvalget under Kunstrådet, Mikkel Harder, er i dialog med kulturministeren:

»For problemerne vil tårne sig op, hvis skuespillere kommanderes ud i børnehaver og ikke længere er tilgængelige, eller hvis produktionsleddet bliver dyrere. Vi har ikke penge til at øge vores bevillinger til teatrene,« siger Harder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen (K).