Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg er vokset op i Lyngby, så jeg har fulgt udviklingen det meste af mit liv. Noget, jeg har bemærket, er, at København er blevet mere behagelig og mindre slidt. Der er kommet mange oaser, blandt andet med alle de nye broer og steder, man kan bade fra. Metroen har også gjort en kæmpe positiv forskel og gjort det nemt at komme rundt. København er jo meget yndig – vi er et lille dukkeland. Måske er byen blevet lidt for pæn på nogle punkter. Renskuret, nydelig og fin. Her er enormt dejligt – og lidt kedeligt.«