Skriv en nytårskoncert ind i kalenderen - nu!

Må du her fem dage før juleaften se i øjnene, at du alligevel ikke når den fredfyldte julekoncert, du ellers havde planlagt? Så råd bod på det og skriv med det samme en nytårskoncert ind i den nye kalender.

Julemåneden er i fuld sving, forude venter højtiderne.

Og når fyrværkeriet nytårsaften er fyret af og 2008 en realitet, hvorfor så ikke forlænge festlighederne og starte det nye år med at overvære en nytårskoncerter i smukke omgivelser på kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen i Kastrup.

Kastrupgårdsamlingens Venner serverer nemlig traditionen tro to festlige nytårskoncerter onsdag den 2. januar kl. 17 og kl. 20, og billetsalget til begge koncerter er startet.

Gitta-Maria Sjöberg og andre fine kræfter
Ved begge koncerter er de optrædende De Nordiske Spillemænd (Peter Fabricius, Boris Samsing, Ørjan Sætran, Hans Dal og Johnny Sølvberg) og med sig har de ingen ringere end kongelig operasanger Gitta-Maria Sjöberg.

Billetprisen er 50 kroner, og salget foregår på Kastrupgårdsamlingen i museets åbningstid.

Eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen.