Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De har higet og søgt, og nu har Museum of London Archaeology (MOLA) offentliggjort resultaterne af en stor udgravning midt i Londons finanscentrum.
Fundet indeholder tusindvis af hverdagsgenstande – men det, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, er et stort antal trætavler med latinske inskriptioner.
Den ældste tavle er blevet dateret 8. januar år 57 e.Kr., og det er dermed det ældste skrift fundet i Storbritannien. Sammen med de andre gamle tavler giver det et sjældent indblik i livet i datidens London – Londinium som romerne kaldte den første samling af huse, da de grundlagde det, der skulle blive en af verdens største og mest kendte byer.
Fundet skyldes, at det amerikanske nyhedsmagasin Bloomberg LP vil opføre et nyt europæisk hovedkvarter i London. Da udgravningen til den nye bygning begyndte i 2010, viste det sig, at der i området lå en guldmine af historiske artefakter.
Den mudrede jord fra en gammel nu tildækket flod har skabt perfekte bevaringsbetingelser. Det betyder, at London, der før dette fund havde 19 tavler af denne type, nu har over 400 trætavler, hvoraf flere end 80 er blevet decifreret.
Den første, der fik lov til at »genlæse« tavlerne efter 2.000 år, var dr. Roger Tomlin fra Oxford Universitet, der har stået for afkodning og oversættelse af de over 80 tavler, hvis indhold foreløbig er blevet offentliggjort.
Brudstykker af fortidens e-mail
Tavlernes indhold spreder sig over emner fra offentlige og juridiske forhold til fragmenter af hverdagskommunikation, som f.eks. privat inddrivelse af gæld: »Det er som at læse brudstykker af folks e-mail,«, siger en af de tilknyttede arkæologer, Sophie Jackson, til National Geographic.
Det nye fund indeholder også en tavle med en reference til London dateret til 65-80 e.Kr. Den er dermed 50 år ældre end den romerske historiker Tacitus’ reference, der ellers hidtil var den ældste henvisning.
Tavlerne havde i sin tid et vokslag på, som teksten blev ridset ind i. Det lag er for længst forsvundet, men på nogle af tavlerne er bogstaverne trængt ind i træet og har efterladt sin besked til eftertiden. Nogle af tavlerne er blevet genbrugt, og der kan derfor ses flere lag af tekst i træoverfladen. Ejeren og stifter enaf Bloomberg LP, Michael Bloomberg, glæder sig ligesom arkæologerne over over det betydningsfulde fund.
»Vi er begejstrede for, at Bloomberg har været i centrum for et projekt, der har bidraget med så meget ny information om det første halve århundrede af Londons historie,« som han siger til MOLA.
Over 700 genstande fra Bloomberg- udgravningen vil blive udstillet i en offentligt tilgængelig udstilling i den nye kontorbygning.