Skræmte Metallica-drenge klar med album

De hårde drenge i Metallica var skræmt, da de skulle arbejde sammen med Lou Reed. Nu er de klar med et album.

Foto: JUMANA EL HELOUEH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Metallica og ordet frygt går sjældent hånd i hånd.

Men ikke desto mindre var frygt netop, hvad medlemmerne af bandet følte, da de begyndte at arbejde på deres nye album "Lulu" sammen med den amerikanske rock'n'roll sanger og sangskriver Lou Reed.

Deres nye album udkommer den 31. oktober.

- Det var skræmmende, at vi skulle spille sammen med ham, men også spændende. Ville han fortælle os, hvad vi skulle spille? Eller skulle vi finde på noget af det?, siger forsanger James Hetfield.

Både Lou Reed og Metallica er medlemmer af Rock and Roll Hall of Fame. De spillede sammen for første gang i 2009, da udstillingen fyldte 25 år. De fandt hurtigt ud af, at de havde en god kemi.

Kemien førte dem i studiet sammen - hvor de nu har indspillet en plade.

- Vi havde ingen idé om, hvad der ramte os. Så det handlede meget om at være til stede i øjeblikket og spille sammen og lade det impulsive dominere, siger bandets danske trommeslager Lars Ulrich.

Han fortæller, at det meste af albummet blev indspillet på kun fire dage.

Lou Reed, som har arbejdet med alt fra The Killers til David Bowie, mener, at musikken, som han har lavet sammen med Metallica, er det bedste i hans karriere.

Indtil videre har anmeldelserne dog været blandede. Men Lou Reed insisterer på, at han ikke tager sig af, hvad anmelderne mener.

- Jeg er ligeglad med, hvad kritikkerne siger. Der findes ingen mennesker, jeg har mindre respekt for, siger han.

/ritzau/AP