Karolina Shiino vandt i sidste måned den årlige Miss Japan-konkurrence.
Det var bemærkelsesværdigt, fordi hun er født i Ukraine, og dermed blev den første kvinde med europæisk baggrund, som vandt titlen.
Det har været årsag til kritik, fordi hun ikke var »japansk nok«, som Berlingske tidligere har beskrevet.
Men nu afleverer hun titlen tilbage, efter et ugeblad har afsløret, at hun har haft en affære med en gift mand.
På sin hjemmeside skriver konkurrencen, at den »leder efter sand japansk skønhed«, men at skønhed ikke kun er defineret ved ens udseende, men også ved ens »attitude og indsats«.
Og med affæren har Shiino trodset ikke bare »den puritanske kultur i skønhedskonkurrencer«, som The Guardian kalder det, men også de høje moralske standarder, som offentlige personer i Japan – især kvinder – forventes at leve op til.
En højere standard
Med sin etnicitet og sin affære rammer Shiino lige ned i to langvarige debatter i Japan:
Dels, at konservative stemmer og ledere i landet historisk set har været modstandere af immigration og har haft megen fokus på etnisk ensartethed, og dels, at offentlige figurer, særligt kvinder, skal leve op til høje moralske standarder. Det skriver The Washington Post.
Først havde arrangørerne af skønhedskonkurrencen sagt, at det ikke var Shiinos skyld, fordi Shiino ikke vidste, at manden var gift. Det har Shiino dog siden indrømmet, at hun godt vidste.
»Der var en vis uoverensstemmelse mellem fakta og det, jeg havde forklaret til mit bureau. Jeg var ude af stand til at fortælle sandheden på grund af forvirring og frygt,« skrev Shiino på Instagram.
Hun skrev i samme ombæring, at hun trak sig som Miss Japan 2024, og at hun havde anmodet om, at hendes agentur opsagde hendes kontrakt.
Racemotiverede visitationer
Shiino blev som nævnt født i Ukraine, og begge hendes forældre er ukrainere. Hun flyttede til Japan som femårig, efter hendes forældre blev skilt, og moren blev gift med en japansk mand.
Shiino skrev på Instagram i september, at hun nu var blevet japansk statsborger – noget som er notorisk svært at opnå.
I 2023 var der 3,2 millioner udenlandske indbyggere i Japan, hvilket er et rekordhøjt antal.
Grunden til, at man har løsnet de traditionelt meget stramme regler for immigration, var en akut mangel på især manuel arbejdskraft, skrev The Washington Post i 2021.
Men det traditionelt rent homogene samfund har ikke altid taget lige pænt imod udlændinge. I 2021 advarede den amerikanske ambassade i Tokyo således om, at udlændinge blev stoppet og visiteret af det japanske politi, tilsyneladende på grund af udlændingenes race.
Både The Washington Post og The Guardian nævner også eksemplet med den japanske tennisstjerne Naomi Osaka, hvis far er haitiansk. Hun har nemlig også måttet kæmpe med megen kritik på grund af sit japansk-haitianske ophav.
Da hun udtalte sig om racisme førte det nemlig til kritik fra nationalister, og den samme fløj var højlydt utilfredse, da hun blev valgt til at tænde den olympiske ild under legene i Tokyo.
