»Klostringen kunne foregå på mange måder. Men det begyndte altid med, at Rådet fór ind til den, der skulle klostres, og rev ham ud af sengen. Derefter begyndte forskellige procedurer, som der gik mange historier om på skolen. Én, der havde været særligt stor i kæften, blev hejst op i fødderne i en flagstang ti meter over jorden. Han havde hængt der og grædt og skreget som en stukket gris i næsten en time […] En anden havde de slæbt ud i brusebadet og klippet skaldet på den ene side af hovedet […] En anden igen havde fået malet rød blymønje (blyholdigt farvestof, red.) på alle de steder af kroppen, hvor der var hår […] I klosternatten gik lærerne ind til sig selv og stoppede vat i ørerne eller Wagner på grammofonen, eller hvad de nu gjorde for absolut ikke at se eller høre noget.«

Sådan indvier de ældre elever de yngre på kostskolen Stjärnsberg. Beskrivelsen stammer fra den svenske succesforfatter Jan Guillous delvist selvbiografiske bog »Ondskab« fra 1981 om et mareridt af et kostskoleophold i 1950erne, hvor vold var et opdragelses- og magtmiddel, og hvor ældre drenge i såkaldt »kammeratopdragelse« dagligt disciplinerede de yngre elever med et udspekuleret system af ydmygelser og fysisk afstraffelse. Ægtheden af oplevelserne i Jan Guillous bog, der blev filmatiseret i 2003, er omdiskuteret i Sverige, men bogen var medvirkende til, at virkelighedens Stjärnsberg, Solbacka, måtte lukke.

Men læs så lige denne her beskrivelse:

»Det skulle have været en festlig markering af, at skoleåret igen var i gang. På elevhjemmet Björke havde de yngre elever fået at vide, at de skulle vente på invitationen til festen fra en gruppe ældre elever. De yngre elever fik besked på at trække rullegardinerne på værelserne ned. På et værelse blev to elever på 14 og 15 år bedt om at lægge sig på maven. Den ene fik bind for øjnene. Der var blevet talt grimt om et andet af elevhjemmene, mente en gruppe ældre elever. Derfor skulle de straffes. De ældre elever satte et strygejern i stikkontakten og tændte for det. Skjorten på den ene elev blev trukket op, og det varme strygejern blev sat på hans bare ryg. Da han skreg, blev strygejernet løftet og sat over på den anden drengs ryg. »Velkommen til,« sagde én i gruppen som afskedshilsen.«

Beskrivelsen er hverken hentet fra Jan Guillous bog eller fra 1950erne. Den står at læse i en netop offentliggjort rapport fra den svenske tilsynsmyndighed Skolinspektionen om en række begivenheder på en af Sveriges fineste kostskoler, Lundsberg, i sidste weekend.

Svensk prins gik på skolen

Skolinspektionen beskriver det indvielsesritual fra lørdag sidste uge, der i de kommende seks måneder vil holde en af landets fineste og mest traditionsrige skoler lukket. En skole som har eksisteret siden 1896, og som har fostret den svenske overklasses børn såsom den svenske prins Carl Philip. Med omgående varsel blev 200 elever, hvoraf langt størstedelen har Lundsberg som hjem, bedt om at forlade skolens område. Rektor blev fyret, og bestyrelsen tilbød selv at gå af.

Det har vist sig, at visse former for »nollning«, altså indvielsesritualerne, har været kendt og set igennem fingre med af rektor. Det fremgår af Skolinspektionens rapport, at ledelsen anså lørdagen som en »risikoaften«.

Således er nogle elever af de ansatte blevet oplyst om, at de skulle være forberedt på fænomenet »ubåden«. Ubåden foregår ifølge rapporten på den måde, at eleverne lægger sig på ryggen og får ført et rør ned i munden. Her får de at vide, at de skal »lukke alle luger«. Når røret så fyldes med vand, der ender i elevens mund, bliver de skældt ud for ikke at have lukket alle luger.

Det er krænkende, sagde et medlem af skolens bestyrelse, Ulf Rehnmark, onsdag til den svenske avis Dagens Nyheter. Men, sagde han, indvielsesritualet var godkendt af rektor Staffan Hörnberg.

Det er langt fra første gang, Lundsberg har fået de røde lamper til at lyse hos myndighederne. Lignende sager på skolen har vakt stor opsigt og skabt en voldsom debat i Sverige. Det er ikke mere end et halvt år siden, at Lundsberg slap for en bøde på op imod en halv million svenske kroner, fordi man lovede at have rettet op på et miljø, der af tilsynet flere gange var blevet beskrevet som krænkende og utrygt for eleverne.

Herlufsholm ventede bare på opkald

Også Danmark har sit eget traditionsrige kostskolemiljø. Mest kendt er uden tvivl Herlufsholm Kostskole, der ligger idyllisk placeret ved Susåen lidt uden for Næstved, og hvor elitens sønner og døtre i århundreder er blevet sendt hen.

Her har Klaus Eusebius Jakobsen været rektor siden 1993. Han har godt læst historierne om Lundsberg, og han har blot ventet på, at danske journalister ville ringe til ham, forklarer han over telefonen.

»Hvis vi tager en skole som min egen, Herlufsholm, er der ingen tvivl om, at der gennem tiderne, måske helt op til 1970erne og 1980erne, har været et specielt, eget liv og egne normer. Der har tidligere været afstraffelsesformer elever imellem og et hierarki med særlige privilegier til ældre elever. Altså at de ældre udøvede magt,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

»Det er svært at sige hvorfor. Men en af årsagerne er, at det kan skabe nogle nye kulturer og værdier, når en masse børn og unge er samlet alene sammen væk fra familien. Der vil opstå magtkampe mellem unge mennesker. I nogen grad opstår det fordi, der er værdiløshed, og så skaber man selv værdierne. Når man ikke er ældre, så kan man misforstå, hvad der er de rigtige værdier,« tilføjer han.

Fik eksemplar af »Ondskaben«

Klaus Eusebius Jakobsen understreger, at netop de værdier var noget af det allerførste, som han har forsøgt at gøre op med som rektor på Herlufsholm. Blandt andet ved at åbne skolen for dagelever, således at der i dag er flere dagelever end kostelever på Herlufsholm. Da han tiltrådte som rektor, forærede han også alle sine inspektører på skolen et eksemplar af netop bogen »Ondskaben«.

»Jeg ser faktisk stadig filmen en gang om året. Det er for at minde mig selv om, at vi ikke skal falde tilbage til gamle tiders unoder. Den brutale kammeratopdragelse i den historie kan jeg simpelthen ikke have. Derfor ser jeg den for, at vi skal holdes fast på ikke at bevæge os væk fra den rette sti,« siger han.

Danmark har tre-fire gange så mange kostskoler som Sverige, hvoraf de mest kendte, ud over Herlufsholm, er Sorø Akademi, Stenhus Kostskole ved Holbæk og Bagsværd Kostskole. Men er der i dag mobning, afstraffelse eller kammeratopdragelse i det danske kostskolemiljø? Umiddelbart nej, mener Klaus Eusebius Jakobsen.

»Det, som er sket på Lundsberg, kunne i princippet også være sket i Danmark. Men ikke i 2013. I Sverige har de ikke på samme måde taget fat på at nedbryde de her traditioner, og så bliver man bare mere og mere fedtet ind i det. Da jeg tiltrådte her, nedbrød jeg en masse traditioner. Det var nødvendigt og skabte utilfredshed visse steder. Det samme har man ikke gjort på Lundsberg,« siger han og tilføjer:

»Men jeg udsteder ingen garantier. Jeg ved jo aldrig, hvornår der går noget galt på en skole. Det ved ingen skoleleder. Der kan være elever, der bliver mobbet eller udsat for ting, som de ikke skal udsættes for. Det er ikke i orden, men det kan ske på alle skoler. Men vi forsøger at præge eleverne med et meget klart værdisæt for, hvordan man opfører sig over for hinanden, og så spiller vi voksne en helt central rolle her på skolen. Det har klare konsekvenser, hvis man ikke lever op til vores værdier.«

Jan Guillou vil have flere skoler lukket

Lundsberg er den ene af blot tre traditionsrige svenske kostskoler for elitens børn. Ifølge forfatteren til »Ondskab«, Jan Guillou, er man nødt til at lukke alle de tre store svenske kostskoler for at komme den nedværdigende, krænkende kultur til livs. Han mener, overgrebet ligger i selve skolesystemet, som er kopieret fra britiske kostskoler.

»Et system som i 1800-tallet var til for at fostre den britiske overklasse, der skulle lære at styre indere og kenyanere og den slags. For at blive sådan, skulle man lære at være adelsmand, og man skulle lære at uddele fysisk smerte. Det er en uomtvistelig del af systemet,« siger han i en debat i Sveriges Radio.

Bestyrelsen for Lundsberg meldte fredag ud, at de ville forsøge at anke Skolinspektionens midlertidige lukning på seks måneder. Jan Guillou forventer da heller ikke, at Lundsberg og de traditioner, som følger med, vil forsvinde for bestandig. Heller ikke selv om regeringen for eksempel skulle fjerne den statsstøtte, skolen nyder i dag.

»Der er en stærk interesse i at bevare skolen, som den er i dag. Så hæver man bare kontingentet. De, som går på skolen, er ikke prisfølsomme.«