Skiftedag i Kulturministeriet

Kulturen er under anklage for københavneri, men faktisk foregår der rigtigt meget uden for hovedstaden, lyder det fra den nye kulturminister, Bertel Haarder, der mandag tog over efter Marianne Jelved.

Børnebørnene, både den afgående og den tiltrædende ministers, var med til at sætte stemningen, da der i går var ministeroverdragelse mellem Marianne Jelved (R) og Bertel Haarder (V) først i Kulturministeriet og bagefter i Kirkeministeriet. Her er det den nytiltrådte kultur- og kirkeminister med barnebarnet Emilie. Foto: Nikolaj Linares
Læs mere
Fold sammen

Det var et vagtskifte mellem to af Folketingets ældste og mest erfarne politikere, da Marianne Jelved (R) og Bertel Haarder (V) mandag eftermiddag sagde henholdsvis farvel og goddag, først i Kulturministeriet og derefter i Kirkeministeriet.

At det også var to bedsteforældre, der holdt skiftedag, gav anledning til munter tummel på gulvet mellem benene på embedsmænd og pressefolk, hvor børnebørn i alle aldre var med til at gøre en ellers højtidelig ministeroverdragelse til en hyggelig og afslappet event.

Og det var en glad Bertel Haarder, der tog sine to ministerier i besiddelse.

Da han har været medlem af Folketinget eller EU-parlamentet uafbrudt siden 1975 og har sammenlagt 20 års ministererfaring – den næstlængst siddende minister i dansk parlamentarisk historie – havde mange ellers forventet at se Haarder som ny formand for Folketinget, hvis det blev en blå regering.

Det ville have været en smuk kulmination på en fornem karriere i folkestyrets tjeneste. Men direkte adspurgt, om han er skuffet, er svaret et meget bestemt »Nej!«

»Nej. Jeg er ovenud glad for, at det blev, som det blev. Ovenud glad,« siger han.

»Og jeg synes også, hvis jeg selv skal sige det, at jeg egner mig til det. Jeg synes, jeg passer godt til begge ministerier, og som det blev sagt ved en af overdragelserne, så er det oplagt, at Folkemødets fader nu bliver kultur- og kirkeminister. Det, var jeg glad for, blev sagt.«

Som ny kulturminister ser Bertel Haarder det først og fremmest som sin opgave at åbne folks øjne for alt det kultur, der foregår ude i landet.

Folkeoplysning er et kerneområde

»Der foregår rigtigt meget langt væk fra København, som det er vigtigt at sprede kendskabet til. Og det kan jeg jo bidrage til dels ved at omtale det, dels ved at besøge de pågældende og sige ja til så mange invitationer som muligt,« siger han.

»Det er jo mere end halvdelen af alle kulturbevillinger, som går til hovedstadsområdet, så derfor er vi under anklage for københavneri. Vi kan jo ikke lave om på, at Det Kongelige Teater ligger i København – specielt ikke efter at det nu har fået tre adresser – men så kan vi i det mindste sætte fokus på noget af det, der foregår uden for København. Og det er en fornøjelse at se ved Reumert-uddelingerne, som jeg har været fast gæst til, hvordan rigtig mange forestillinger uden for København bliver fremhævet og får priser. Og så er der jo også hele folkeoplysningen, inklusive folkehøjskoler og efterskoler, som er en meget stor del af den folkelige kultur uden for København. Folkeoplysningssektoren er for mig et af Kulturministeriets kerneområder.«

I det hele taget ser Bertel Haarder en klar forbindelse mellem undervisning og kultur. Som han sagde i sin tale til Marianne Jelved:

»Du lægger vægt på, at det hele starter med børn og unge. Derfor er vi to enige om, at den vigtigste kulturpolitik foregår ovre i Undervisningsministeriet. Og jeg har allerede aftalt møde med undervisningsministeren tirsdag kl. 12.30 – for det er helt centralt.«

Vil bruge sin erfaring til at skaffe flere penge

Haarder agter også at kigge nærmere på den kulturkanon, som den konservative Brian Mikkelsen stod fadder til i 2004.

»Jeg tror godt, jeg vil kigge efter. Bliver den brugt? Jeg ved, at kun halvdelen af lærerne har rettet sig efter den. Det kan der jo være en grund til. Og jeg synes, vi skal kigge på det.«

Målt på budgetkroner er Kulturministeriet et af de mindste, erkender Bertel Haarder. Og han håber at kunne bruge sin mangeårige ministererfaring til at forsøge at klemme nogle flere kulturkroner ind ved kommende finanslovsforhandlinger.

»Det vil jeg meget gerne, men jeg kan bestemt ikke love det. Jeg har dog bemærket, at statsministeren har sagt, at når der bliver et økonomisk råderum, vil han godt give flere penge til kulturen,« lyder det optimistisk.

Og selv om Kulturministeriet økonomisk er et lille ministerium, så har det ifølge den nye minister så mange andre værdier:

»Vi spænder jo lige fra teater, film, litteratur og biblioteker til museer, højskoler, idræt, alle de kunstneriske uddannelser – og travsporten, som jeg ganske vist ikke aner en brik om, men som jeg kan forstå er et meget vigtigt område for en kulturminister. For slet ikke at tale om det komplicerede medieområde, der virkelig kan bruge tid for en kulturminister,« siger han.

»Så selv om vi budgetmæssigt er et lille ministerium, er vi et ministerium med kontaktflader til en masse ildsjæle, der virkelig brænder for det, de gør.«