Skat går efter små teatre

»En pudsig form for Robin Hood«, kalder Jesper Buhl, chef for Den fynske Opera, Skats nye praksis med at opkræve skat af mindre teatre, mens landsdelsscenerne og Det Kongelige Teater går fri. Politikere kræver klare regler – eller en lovændring.

Den Fynske Opera modtog i 2015 en Reumert for forestillingen »Andre Bygninger«, som Andy Pape og Rasmus Zwicki havde skrevet til teatret. Hvis der fremover skal betales skat af eventuelle overskud, begrænser det mulighederne for at bestille nye operaværker, advarer direktør Jesper Buhl. ?Foto: Skovdal og Skovdal for Den Fynske Opera Fold sammen
Læs mere

Gennem de seneste to sæsoner har Jesper Buhl, teaterchef på Den Fynske Opera, spinket og sparet for at få råd til at bestille et stort, nyskrevet operaværk. Derfor kom det som en ubehagelig overraskelse, da Skat i 2015 pludselig, som noget helt nyt, meddelte, at nu skulle der betales skat af overskuddet – oven i købet med tilbagevirkende kraft. I alt op mod 300.000 kroner.

»Vi ser det som én af vores fornemste opgaver at styrke det kreative miljø ved at bestille mange nye værker. Vi kan jo ikke alle sammen blive ved med at spille de fem-seks mest populære klassikere,« siger han.

»Men med et forholdsvis lille budget på lidt under fem millioner kroner er det nødvendigt for os at have en økonomisk buffer, når vi går ind i en ny stor produktion, hvor vi skal betale temmelig store forskud til både komponist, forfatter, scenograf o.s.v. Derfor plejer vi at køre et par sæsoner med færre og mindre forestillinger, så vi kan oparbejde en egenkapital, som vi kan investere i ny kunst. Det risikerer vi at måtte opgive nu.«

Jesper Buhl har svært ved at se logikken, al den stund størstedelen af Den Fynske Operas budget udgøres af et kommunalt tilskud på fire millioner kroner årligt.

»Det er en pudsig form for Robin Hood – først giver det offentlige os penge til kultur, fordi man synes, det er vigtigt, og så tager man pengene tilbage igen med den anden hånd,« siger han.

»Åndssvag« praksis

Den Fynske Opera er bare ét af en række mindre, offentligt støttede teatre, der inden for de seneste to-tre år er kommet i Skats søgelys.

»Hidtil er de små og mellemstore teatre i lighed med Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne og Det Københavnske Teatersamarbejde blevet betragtet som almennyttige virksomheder og dermed fritaget for skat,« siger Gitta Malling, direktør for Limfjordsteatret og formand for Teatrenes Interesse-organisation, TIO.

»Men nu har man åbenbart fundet en ny fortolkning, hvor de mindre teatre behandles som kommercielle virksomheder, der skal betale skat af et eventuelt overskud, selv om der jo ikke er nogen, der tjener på virksomheden. Hvis der er et overskud, bliver det ført over på næste års budget; det fremgår tydeligt af de enkelte teatres vedtægter.«

Hun forstår ikke, hvad der er baggrunden for Skats forskelsbehandling af store og små teatre.

»Forskellen på de teatre, der er fritaget for skat, og de teatre, der nu bliver beskattet, er – ud over størrelsen – primært, at den ene gruppe får deres offentlige tilskud fra staten, mens den anden får deres fra kommunerne. Begge parter er helt afhængige af offentlige tilskud, og i en tid, hvor der konstant skæres på kunsten, forekommer det åndssvagt – hvis der endelig er et overskud – at en del af pengene skal betales tilbage til staten i stedet for, at teatrene kan bruge dem til at producere mere kunst,« siger hun.

Politikere kræver klarhed

Landsskatteretten afgjorde allerede i 2002, at når et teater opkræver entré i forbindelse med opførelse af skuespil, skal det som udgangspunkt betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, og teatret skal derfor beskattes af sine indtægter. Og denne praksis blev i 2006 bekræftet af daværende skatteminister Kristian Jensen (V). Det oplyser Skat i en mail til Berlingske.

Vi ville gerne have talt med Skat om, hvad der er årsagen til, at man tilsyneladende først inden for de seneste to-tre år er begyndt at administrere efter en flere end ti år gammel regel. Vi ville også gerne have spurgt om, hvad der er den skattetekniske årsag til, at de store statsstøttede teatre, der jo også opkræver entre til deres forestillinger, ikke er omfattet af de samme skatteregler som de mindre teatre. Det har imidlertid ikke været muligt at få et interview med en repræsentant for Skat.

Blandt politikere både på og uden for Christiansborg vækker Skats ageren i teatermiljøet undren.

»Vi er nødt til at få klarhed over, hvad der er op og ned i denne sag,« siger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, som har stillet en række spørgsmål til kulturministeren.

»Det lyder helt forkert, at man kan have to skattemæssigt forskellige situationer afhængigt af, om man er et lille egnsteater eller en landsdelsscene. Og generelt er det min holdning, at offentligt støttede teatre ikke er kommercielle virksomheder, men tværtimod løser en almennyttig opgave i forhold til at producere teater. De gør det jo ikke for egen vindings skyld,« siger han.

»Hvis der er tale om forskelsbehandling, må kulturministeren tage sin kollega skatte-ministeren i hånden og sørge for, at der gælder samme vilkår for egnsteatre og små storbyteatre, som der gælder for landsdelsscenerne. Og hvis der er tale om noget rent regnskabsteknisk, som nogle mener, må ministeren sørge for, at teatrene bliver informeret om det.«

Også Københavns kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), vil have ministeren på banen for at sikre, at der er lige vilkår for teatrene.

»Vi giver ikke vores teatre penge, for at de skal betale skat af deres overskud og sende pengene til staten. Det er jo skattekroner, der gives til almenvellet, og det er netop en god idé, at teatre kan spare op i gode sæsoner for at få råd til at sætte noget nyt og spændende på plakaten næste år – eller dække et eventuelt underskud, hvis det går galt,« siger han.

»Jeg synes, regeringen skulle se at få præciseret, enten ved en lovændring eller en præcisering i bemærkningerne, at de små kommunale teatre skal ligestilles med landsteatrene. For der er jo ikke nogen politikere, der har besluttet det her. Det er Skat, der begynder at lave en fortolkning, der rammer ved siden af.«

Kulturminister Bertel Haarder (V) har ikke ønsket at udtale sig, men Kulturministeriet oplyser, at man er i dialog med Skat om sagen.