Solens kraftfulde stråler brager igennem fra en skyfri himmel på en lun forårsdag i den tjekkiske hovedstad, Prag, og alt emmer af fred, ro og idyl. Lige indtil filminstruktør, Kenneth Kainz, med ét enkelt ord, »action!«, forvandler gården i den gigantiske borg, hvor filmindspilningerne til Lene Kaaberbøls populære roman-serie »Skammerens Datter« finder sted, til et sandt helvede på jord. Pludselig er alt kaos. Lyden af sværdklingerne går gennem marv og ben, snesevis af granvoksne mænd med langt skæg og i fuld udrustning kaster rundt med hinanden og hundredvis af skræmte statister løber skrigende bort.

Berlingske besøger sammen med andre medier Barrandov-filmstudierne i udkanten af Prag, hvor talrige Hollywood-klassikere som »Mission Impossible« og »Casino Royale« er blevet indspillet de senere år.

Her mangler femkløveret Kenneth Kainz, producerne Nina Lyng og Eva Juel Hammerich fra Nepenthe Film, den Oscarvindende manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen og den ombejlede forfatter Lene Kaaberbøl, der for to år siden besluttede at gå sammen for at virkeliggøre den første store danske fantasyfilm, omkring 15 indspilninger, før filmen er færdigindspillet. Og det vækker naturligvis stor glæde. Særligt hos sidstnævnte.

»Jeg er fuldstændig blæst bagover af det, jeg har oplevet her i Prag. Jeg render rundt med en blanding af tårer i øjnene og gåsehud. Så det er vist godt, jeg har taget vandfast mascara på,« siger Lene Kaaberbøl til Berlingske.

»Tænk engang, at alt det, som opstod i mit hoved for cirka 15 år siden, er noget, jeg nu kan gå rundt og kigge på. Alle mine karakterer og hele historien er med filmen blevet levendegjort. Og som om det ikke var nok, er der adskillige hundrede mennesker, der knokler rundt som sindssyge. Og de gør det i virkeligheden for at give noget, jeg har lavet, et nyt liv. Sagt på jævnt jysk, er det sørme pænt af dem,« siger Lene Kaaberbøl med henvisning til filmens to kvindelige producere Nina Lyng og Eva Juel Hammerich, der allerede for ti år siden for første gang henvendte sig til Lene Kaaberbøl for at få rettighederne til at filme »Skammerens Datter«.

Lene Kaaberbøls fire bøger i »Skammer«-serien er trykt i utallige oplag i Danmark og Skandinavien og er solgt til udgivelse i mere end 25 lande og i flere end en million eksemplarer, hvilket gør Kaaberbøl til en af de mest oversatte danske børne- og ungdomsforfattere nogensinde. Herhjemme har fantasy-universet senest fejret succes som stort opsat musikteater på Østre Gasværk Teater, som har måttet forlænge forestillingen ad flere omgange og solgt op mod 100.000 billetter.

»For os er Lene Kaaberbøl Danmarks svar på Astrid Lindgren. Vi har, lige siden hendes fjerde bog i Skammer-serien blev udgivet i 2003, været interesseret i at omsætte det fascinerende univers, hun har skabt med drager, magi, konger, riddere, tyranni og mord, til levende billeder,« siger Nina Lyng og tilføjer:

»For to år siden tænkte Eva (Juel Hammerich, red.) og jeg så tilbage på »hvad skete der nogensinde med »Skammerens Datter«?«. Så vi kontaktede på ny Lene Kaaberbøl og hendes agent og sagde: »der er gået otte år, men vi er her stadigvæk«. Og heldigvis kunne Lene huske os, og hvad vi ville med projektet, at det blandt andet skulle være en helstøbt dansk film.«

Lene Kaaberbøl, der i flere omgange har været tæt på at have en aftale i hus med internationale aktører, betegner beslutningen om at give Nina Lyng og Eva Juel Hammerich rettighederne til filmen »en af de bedste«, hun har truffet i et professionelt øjemed.

»Da Nina og Eva spurgte mig for første gang for ti år siden, afslog jeg, da jeg ikke var overbevist om, at projektet kunne kaste tilstrækkelig production value af sig, og om de danske midler rakte til en ordentlig og troværdig drage, som er ekstrem vigtig for historien. Da de så kom tilbage, var tiden modnet, delvist båret af det selvtillidsløft hele dansk film og TV har fået de senere år, delvist udviklingen af de teknologiske muligheder, så for søren da, selvfølgelig skulle de nu have chancen,« siger Lene Kaaberbøl og understreger, at »de har fuldstændig ramt det,« hun drømte om.

»Skammerens Datter« foregår i en middelalderlig fantasyverden. Her møder vi Dina og hendes to søskende, der bor i en lille landsby med deres mor, der er Skammer. Dina har arvet sin mors overnaturlige skammerevner, der gør, at hun kan se alle folks løgne, dårlige samvittighed og – ikke mindst – deres skyld og få dem til at skamme sig over det. Men selv om Dina absolut ikke er begejstret for at have skammerøjne, viser det sig snart nyttigt, da hun pludselig hvirvles ind i et blodigt opgør mellem to fyrstesønner.

På rollelisten er Peter Plaugborg (»Kvinden i buret«, »Submarino«) som Drakan, Jakob Oftebro (»Kon-Tiki«, »Max Manus«) som Nico, Søren Malling (»Borgen«, »Kapringen«) som Våbenmesteren, Stina Ekblad (»Krøniken«, »Borgen«) som Dama Lizea, Maria Bonnevie (»Jerusalem«) som Melussina og Allan Hyde (»True Blood«, »Den som dræber«). spiller Davin.

Og så er der ikke mindst de to hovedroller som pigerne Dina og Rosa, der spilles af henholdsvis 12-årige Rebecca Emilie Sattrup og 13-årige Petra Maria Scott Nielsen. De har længe måttet holde hemmeligt, hvad de har haft gang i, først nu er deres navne blevet offentliggjort.

»Jeg var på vej på skiferie til Italien, da jeg blev ringet op af min mor, som fortalte, at jeg havde fået rollen som Rosa. Så jeg blev rigtig glad, for det var sådan set, den rolle jeg helst ville have,« siger Petra Maria Scott Nielsen, der bor i København. Hun indrømmer, at det har været svært at holde nyheden hemmelig. Især fordi flere end 4.000 piger har været til casting landet over.

»Det er lidt mærkeligt, at man ikke måtte sige til nogen ud over ens venner og familie, at man spiller Rosa, for så kunne man have slappet lidt af igen. Nu glæder jeg mig bare til at vise folk, hvad jeg har gået rundt og lavet i al den tid,« siger hun og bliver suppleret af Rebecca Emilie Sattrup, der spiller den altdominerende hovedrolle Dina, og som ligeledes kommer fra København:

»Da jeg fik at vide, at jeg skulle spille rollen som Dina, blev jeg først lidt stum. Så blev jeg virkelig glad og krammede alle og tænkte »yes, nu skal jeg til Prag og lave al muligt fedt.« Også fordi jeg altid har været stor fan af Dina, siden jeg læste bøgerne. Og nu finder jeg så ud af, at jeg er Dina. Det er rimelig vildt, synes jeg.«

Rebecca Emilie Sattrup glæder sig ligesom Petra Maria Scott Nielsen »sindssygt meget« til at se folks reaktioner og til at se, »hvor mange følgere« hun får på Instagram, som hun siger med et glimt i øjet.

»Jeg kan godt blive lidt nervøs for, hvad der sker, når jeg fortæller folk, hvem jeg er. For det, tror jeg, bliver overvældende. Ellers glæder jeg mig bare. Det bliver sjovt,« siger hun og kommer i tanke om en veninde, der nær havde røbet den store hemmelighed.

»En af mine venner skrev for nylig på min Facebook-væg: »Hvordan går det med filmen?«, hvor jeg var nødt til at slette det med det samme. Og det var svært, for jeg ved, at jeg kommer til at såre den veninde, der skrev det, men hun blev bare ved med at skrive det, og jeg ved med at slette det. Til sidst var jeg nødt til at kontakte hende for at fortælle hende, at det måtte hun altså lade være med,« siger hun.

Tilbage på filmsettet skratter instruktør Kenneth Kainz’ megafon: »Cut!«, og straks stopper de mere end hundredvis af tjekkiske statister og danske skuespillere op med den omfattende sværdkamp, de var i gang med.

Et par minutters pause.

Ny dyst.

Gentag.

Filmen forventes at få biografpremiere torsdag 19. marts 2015.