»Skam«-chef: Hijab'en er med, så man kan se, at hun er muslim

Der lå flere års forberedelse bag den norske ungdomsserie »Skam«, der siden er blevet en kæmpe succes i Skandinavien. Blandt andet ønskede man karakterer så tæt på virkeligheden som muligt.

Veninderne Chris, Eva, Sana, Vilde, Noora og Chris er vidt forskellige, men slås alle med at finde ud af, hvem de er. Nu går tredje sæson af den norske ungdomsserie »Skam« i gang. Foto: NRK Fold sammen
Læs mere

Det gibber i en dansk TV-seer, når man blænder op for den norske ungdomsserie »Skam«, der netop er gået ind i sin tredje sæson.

I hovedrollerne ses en række meget nordisk udseende jenter med høje kindben og hår så lyst som ny sne på fjeldet. De hænger ud, taler om drenge, går til fester og SMSer, og så er de alle tiders bedste veninder – når de ikke lige laver intriger.

Men karakteren med den skarpeste tunge er nynorske Sana. Hun går med en hijab, som formentlig ville få danske bloggere til tasterne, lige så hurtigt som man kan sige »shitstorm«, hvis serien var produceret og sendt af DR.

Giver Sana et urealistisk billede af, hvordan nynorske piger er? Det er svært at argumentere for, for ifølge NRKs redaktionschef, Cathrine Simonsen, er karakteren Sana en sammensætning af flere nynorske piger, som holdet bag »Skam« interviewede som en del af forproduktionen af den kultdyrkede TV-serie.

»Vores team talte med flere muslimske piger, men blev specielt inspireret af en pige fra Drammen, der håbede, at showet kunne indeholde en stærk, ikke-undertrykt, muslimsk pige. Sløret er med for tydeligt at vise, at Sana faktisk er muslim,« siger Cathrine Simonsen, som Berlingske talte med i Oslo under TV-festivalen Nordiske Seriedage. Her vandt »Skam« prisen som årets bedste nordiske dramaserie.

Et andet greb som teamet bag »Skam« har haft succes med, er at lade skuespillerne, som alle er amatører, få stor indflydelse på deres karakterers måder at tale på og klæde sig. Sana spilles således af en nynorsk pige, der også går med hijab, når kameraerne slukkes.

Men egentlig handler det slet ikke om den iøjenfaldende hijab. Den er blot eksempel på hvordan NRKs hold af kreative med serieskaber Julie Andem i spidsen har grebet produktionen af »Skam« an: så tæt på virkeligheden som muligt.

De to sæsoner af »Skam«, der foreløbigt er blevet lavet, udgør et fænomen, som ikke har noget sidestykke i nordisk TV. Fra at have været et småhemmeligt kultfænomen, der udelukkende blev streamet på nettet, og som kun 15-17-årige piger kendte til, er serien blevet en kraftig seermagnet for alle aldersgrupper. 800.000 nordmænd har på gammeldags flow-TV fulgt Eva, Noora, Vilde, Sana og Chris på velhaverskolen Hartvig Nissen High School i Oslo, og i Danmark og Sverige har tusinder allerede streamet seriens afsnit fra NRKs hjemmeside. Seriens Oslo-slangord som »hooke« (at hel- eller halvkæreste med nogen) og »god S« (»god stemning« som kan bruges af dem, der ikke orker at udtale hele ordet) er så småt ved at sprede sig til danskere i aldersgruppen, og hos de ældre der prøver at hoppe med på vognen.

De ældre må gerne se med, men NRKs strategi har fra begyndelsen i 2015 været, at serien skulle være de unges, og af samme grund blev sociale medier som Instagram førstevalget for lanceringen. Selv om man også kan se sammenhængende episoder på NRK sendes historierne først som webisodes af kortere varighed, som senere samles til episoderne. Formatet har særlig appel til målgruppen, og det betød, at seertallene i seriens barndom var forholdsvis små.

»Men det generede os ikke. Vi ville fremfor alt undgå, at ’Skam’ blev noget, som mødre anbefalede deres døtre,« siger Cathrine Simonsen.

Omfattende undersøgelser

NRKS redaktionschef siger selv, at det havde været vanskeligt for en privatejet TV-station med krav om høje seertal og en økonomi baseret på annonceindtægter at lave en serie som »Skam«. Udviklingen af serien har varet i årevis, hvis man medregner de forløbere for serien, som NRK begyndte at lave for otte år siden, heriblandt preteen­-serien »Jenter«, hvis medvirkende er blevet idoliseret af Norges 10-13-årige, som havde der været tale om et boyband i den tungeste vægtklasse. Ligesom »Skam« bygger »Jenter« på omfattende interviewundersøgelser i aldersgruppen, og karaktererne er meget ofte nøje gengivelser af virkelige børn og unge, der har gjort indtryk på tilrettelæggerne.

En 12-årig skoledreng, der gik med makeup og betegnede sig selv som »homoseksuel«, fik en rolle i »Jenter« og spillede sig selv.

»Da vi er en statslig public service-station, er vi ikke underlagt de samme krav om høje seertal som en privat TV-station ville skulle levere. Det betyder, at vi kan tage udgangspunkt i værdier som autenticitet og mangfoldighed fremfor at have kommercielle overvejelser. Vi kan give det, de unge har behov for, og ikke bare det de vil have, og som kan gi’ os høje seertal,« siger Cathrine Simonsen.

Den ikke-kommercielle tænkning i udviklingen af »Skam« betød også, at de kreative ikke var nervøse for, om målgruppen overhovedet ville være interesseret i serien. Cathrine Simonsen siger:

»Hvis det ikke var lykkedes at få fat i de 16-årige med alle vores forstudier, ville vi sådan set bare have konkluderet, at det er umuligt for en TV-station i dag at nå denne aldersgruppe.«

Første episode af tredje sæson af »Skam« kan ses på NRKs webside.