En af mine venner studerede musik på universitetet i 00erne. På et tidspunkt fik de at vide, at musik var nyttigt. Undersøgelser viste nemlig, at hvis man spillede musik i en kostald, så øgede det køers mælkeproduktion. Det var ikke lige derfor, min ven læste musik, men eksemplet siger meget om humaniora i 00erne, hvor iveren efter at dokumentere eksakt nytteværdi og retfærdiggøre sig – ikke i forhold til sig selv som forskningstradition eller som led i et dannelsesprojekt, men som bidragsyder til vækst – var stor.
Man indrettede sig på det, der senere blev kaldt konkurrencestaten. Hvor den klassiske velfærdsmodel var bygget på, at man brugte de inddrevne skattemidler til formål, der ikke i sig selv var økonomisk defineret, blev logikken, at vækst skabte grundlag for velfærd, der igen skabte grundlag for ny vækst.