Skal man være slank for at bære pailletter? Eksperterne er ikke i tvivl

En designers kommentarer på direkte tv om kvinders påklædning og figur har skabt debat, og DR har været ude at undskylde. Modreaktionen vidner om et generationsskifte, lyder det fra modeekspert Chris Pedersen, der selv har brændt nallerne på noget lignende.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) ankommer til Nytårskur og -taffel i den omtalte pailletkjole. Martin Sylvest

»Det er så festligt,« siger Jesper Høvring om pailletterne, som flere af de ankomne mødte op i til nytårstaffel.

Endnu en glitrende skikkelse rejser sig fra en ministerbil. Det er Ane Halsboe-Jørgensen, som træder ind på den røde løber, i en mørkeblå kjole med pailletter.