Skal film ses i biografen?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske har i løbet af sommeren beskrevet dansk films vakkelvorne kunstneriske og økonomiske situation forud for Folketingets behandling af en ny filmaftale, der fra næste år skal regulere den offentlige støtte til filmkunsten. De, de har meninger om filmens tilstand, har varieret fra de optimistiske som Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, der har stor tiltro til talentmassen i vort lille land, til de meget pessimistiske som filmbladet Krystalbilleders redaktør, der ikke mener, at der i dag findes nogen egentlige originale danske talenter ud over Lars von Trier.

En original udmelding kom fra formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, der advarede mod en omdiskuteret plan om at forkorte filmenes tid i biografen, så de hurtigere kunne komme ud i digital distribution, det vil sige på folks TV-skærme og mobile platforme.

Forkortningen af biografvinduet har længe spøgt som en redningsplan, idet man derved mener at kunne tjene nogle ekstra millioner kroner på teleoperatører som TDC, der ser danske film som en vigtig del af deres filmpakker. Ifølge Berlingskes oplysninger blev en konkret plan første gang lagt på bordet før nytår af TDCs mediedirektør, Ulf Lund, og bakket op af Det Danske Filminstitut.

I branchen blev det første konkrete forslag om en nedsættelse fra det nuværende tre måneders biogravindue til to måneder betragtet med skepsis, herunder af landets filmgigant, Nordisk Film.

Den hårdeste kritik har dog lydt fra Kim Pedersen, der mente, at forslaget vil forringe selve filmkunsten. For hvis publikum ikke behøver vente så længe på filmene, før de kan se dem på hjemmeskærmen, så gider de slet ikke gå i biografen.

Det vil på sigt få filmproducenterne til at lave film til de små skærme. »Den stolte danske filmtradition vil blive reduceret til billige TV-film og gameshows,« sagde Kim Pedersen til Berlingske.

Det kan lyde som et spekulativt argument, men måske vil et kommende filmforlig kunne fylde både biografer og TV-skærme, så både biografer og teleoperatører får en del af kagen.

Der har nemlig været udtrykt ønske fra både filmfolk, producenter og DFI om, at det årlige antal af offentligt støttede film skal sættes op.

Vinca Wiedemann ønsker en årlig produktion på helt op til 50 film, og hvis det skal blive til virkelighed, kræver det en langt større diversitet i budgetterne end i dag, hvor film har en tendens til at koste det samme.

I fremtiden skal der være råd til storfilm om Danmarks historiske krige, film der skal ses i biografen. Men også til småbitte filmeksperimenter med vægt på det intense skuespil, som måske først og fremmest egner sig til TV.